Det er fastsat som et vilkår for erstatningen, at gylletanke, gyllerender, møddingpladser, fodertanke og lignende omfattet af afgørelsen skal være tømt. Det gælder også fortanke og ajle-beholdere.
For at sikre en hensigtsmæssig nedrivningsproces skal beholderne være tømt for både flydende og fast tørstof inden for max 3 måneder efter, at sagen er blevet overdraget til Bygningsstyrelsen.
Såfremt der kommer nedbør i beholderne efter tømningen, vil det være nedrivningsentreprenøren, der skal fjerne vand og ligeledes foretager den nødvendige rensning inden nedrivning.
Du har som ejer fortsat ansvar for at have en gyldig tankattest og overholde beholderkontrol.
Hvis gyllebeholderen er renset for fast og flydende tørstof, kan du ansøge kommunen om at tage den ud af drift.
Bygningsstyrelsen sørger for nedrivningstilladelsen, inden nedrivningen starter.
Såfremt det er påkrævet at fjerne veje, stier, anlæg eller installationer nede i jorden, er jordarbejdet udført som angivet i nedlukningsbekendtgørelsen. For afgørelser på den skematiske model er det §27 stk. 2, nr. 1-5 samt nr. 7, mens det er §22 stk. 2, nr. 1-5 samt nr. 7 for den forenklede model:
Dobbeltklik på billedet for at se det i stort format (åbner i et nyt vindue).
Når du underskriver vilkårene for erstatning, overtager staten retten til at nedrive og bortskaffe din minkfarm og tilhørende installationer. Staten overtager ikke ejerskabet af din grund eller produktionsanlæg, jf. nedlukningsbekendtgørelsen.
Det betyder, at du fortsat har forpligtelser som ejer af bygninger, anlæg og matrikel – fra underskrivelsen af erstatningsvilkårene og indtil nedrivningen påbegyndes.
Som ejer har du stadig ansvar for fx:
Bemærk at da du som ejer stadig har alle rettigheder og forpligtelser for bygninger, bygningsinstallationer mv. frem til nedrivning igangsættes, har du som ejer også ansvaret for skader forvoldt som følge af manglende vedligehold af bygninger, bygningsinstallationer mv.
Nedrivningsprocessen er som udgangspunkt opdelt i fire faser, der dækker over tekniske undersøgelser på farmen, indhentning af tilladelser og priser og selve nedrivningen.
Her kan du finde svarene på nogle af de mest almindelige spørgsmål om nedrivningsprocessen, såsom hvornår du kan opsige dine forsikringer, og hvordan rækkefølgen af minkfarme bliver fastlagt.