BYGST Serviceportal

Her finder du indgangen til BYGST serviceportal, hvor du kan indmelde bestillinger, fejl, mangler og klager.

Skal der hænges en tavle op, er der sprunget en pære, mangler der opfyldning af kaffe i kaffemaskinen eller noget helt fjerde, så er BYGST Serviceportal der, hvor du indmelder bestillinger, fejl og mangler.

Du finder link til BYGST Serviceportal til højre på denne side. Du skal enten logge ind med Single Sign On eller Self Sign Up. Du kan nedenfor se, hvilken løsning din institution er på.

OBS: Kantinebestillinger sker ikke gennem BYGST Serviceportal.

Vejledninger

Kom i gang med BYGST Serviceportal - login med Single Sign On (SSO)

Kom i gang med BYGST Serviceportal - login med Self Sign Up (SSU)

Skriftlige vejledninger

Hent vejledning til Bygst Serviceportal med Single Sign On login

Hent vejledning til Bygst Serviceportal med Self Sign Up login

Udbedringstider på indmeldte opgaver

Udbedringstiden for indmeldte fejl og mangler på fx intern service er generelt 24 timer på hverdage. Weekender tæller som udgangspunkt ikke med. Hvis en fejl konstateres fredag kl. 14.00, er udbedringstiden senest den efterfølgende mandag kl. 14.00.

Hvis fejlen/opgaven ikke kan udbedres i én arbejdsgang, skal eventuelle kritiske elementer vedr. sikkerhed, personsikkerhed, miljø og følgeskader sikres af ISS, inden området forlades. ISS prioriterer opgaverne ud fra en betragtning af, hvad der er mest afgørende for den samlede serviceoplevelse hos brugerne.

Kritiske skader og hændelser

En skade betegnes som kritisk, hvis den har henholdsvis sikkerhedsmæssige eller miljømæssige risici/konsekvenser eller forhindrer udførelsen af en kerneopgave. Reaktionstid for kritiske skader er:

  • I tilfælde, hvor ISS har medarbejdere til stede på lokaliteten: Straks
  • I tilfælde, hvor ISS ikke har medarbejdere til stede på lokaliteten: 1 time

Hvis du skal indberette fejl om BYGST Serviceportal

Oplever du fejl eller lignende i BYGST Serviceportal, bedes du skrive det i en kommentar til din anmodning i selve portalen. Du kan se, hvordan du tilknytter en kommentar i ovenstående vejledninger. Det er vigtigt, at du indberetter fejlen, så vi kan få den rettet hurtigst muligt.

Hvilken indgang skal du bruge?


Single Sign On (SSO)

  • Bygningsstyrelsen
  • Civilstyrelsen
  • Den Sociale Investeringsfond
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • DREAM
  • Det Økonomiske Råd
  • Energistyrelsen
  • Forsyningstilsynet
  • Fødevarestyrelsen
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Moderniseringsstyrelsen
  • Nævnenes Hus
  • Sikkerhedsstyrelsen
  • Skatteministeriets Koncern
  • Statens It
  • Styrelsen for International Rekruttering og Integration
  • Styrelsen for IT og Læring
  • Tilsynet med Efterretningstjenesterne
  • Vejdirektoratet

Self Sign Up (SSU)

  • Banedanmark
  • Datatilsynet
  • Færdselsstyrelsen
  • Pressenævnet
  • Styrelsen for Patientklager
  • Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen