Arealkategorier og brutto/netto faktor

Bygningsarealer

Arealdefinitioner aktualiseres i disse år, hvor der er tilkommet en DS standard for opmåling af bygninger, Det Digitale Byggeri arbejder med klassifikationer (DBK) mv., GIS-teknologien udvikles og kravene til offentlige bygningsregistre skærpes til anvendelse for samfundsmæssige analyser med henblik på kortlægning af ressourceanvendelse til bygninger og anlæg.

Dette sker samtidig med, at der fra centralt hold arbejdes med at opbygge indikatorer - herunder bygningsindikatorer - der muliggør kvalificeret opbygning af benchmarking nationalt og på europæisk plan indenfor undervisning og forskning.

Bygningers arealanvendelse og – definitioner

Bygningers arealanvendelse og –definitioner inden for undervisningsområdet har altid været benyttet ved overvejelser om ressourceforbrug til bygninger i anlægs- og i driftsituation, og bygningsindikatorer (tidligere nøgletal) har været beregnet på forskellig måde som anlægs- og forskellige kategorier driftsøkonomi målt pr. m2. Endvidere kan forskellige persongrupper inddrages som parametre – elever/studerende, lærere, forskere ansatte mv.  - ved vurdering af arealforbrug pr. person.

Denne rapports ærinde er at forenkle anvendelsen af de arealbegreber der også tidligere har været anvendt inden for undervisningsområdet i form af simple bygningsindikatorer, der har til formål at muliggøre sammenligninger af arealforbrug på ensartede funktioner ved sammenligning af ensartet bygningsanvendelse rækkende fra universitet, fakultet og institut.

De anvendte definitioner på arealer-, anvendelse- og rum- skal som udgangspunkt kunne sammenholde kategorierne dels over en længere periode, dvs også med de eksisterende rumanvendelser, dels til en dokumentation af en ændringsproces frem mod en rumudnyttelse med flere funktioner. Dette for at opnå en bedre og optimeret anvendelse af bygningsmassen målt som en bedre udnyttelse i flere timer dagligt samt fuld kapacitetsudnyttelse af rum.

Afgrænsning af areal- og rumkategorier

Afgrænsning af areal- og rumkategorier skal kunne binde erfaringsopsamling af arealforbrug i godt fungerende lokaliteter direkte til input i nye projekter, samtidig med at ønskede ændringer af forskellige funktioner/lokaleservices mængdemæssigt vil kunne aflæses ved gentagen registrering. Det kunne fx være et ønske om at etablere bedre studiefaciliteter i form af studiearbejdspladser der kunne registreres som større arealudlæg samt øgning af forskellige typer studiepladser.

Afklaring af relevante areal-, anvendelses- og rumkategorier er tæt forbundet til det igangværende Unilab projekt, hvor universiteternes forskningslokaliteter undersøges kvantitets- og kvalitetsmæssigt med henblik på at etablere et grundlag for en opgraderingsindsats. I projektet registreres - inden for anvendelseskategorien Forskningsrum - op mod 50% af universiteternes areal i laboratoriekategorier ud fra de forskellige standarder, der er gældende for anvendelse i dag.

Nærværende forslag til kategorier dækker de resterende arealer og rum indenfor universiteternes bygningsmasse, således at alt bygningsmæssigt areal kan inddrages 100 %. Forslaget omhandler ikke en videre drøftelse af øvrige parametre ved opbygning/anvendelse af bygningsindikatorer til forskellige formål økonomisk, driftsmæssigt mv., eller oplysning som brugerinformation om arealanvendelse på universiteternes hjemmesider. Disse forhold må afklares i samarbejde med universiteterne, idet der på centralt hold kun vil være behov for opsummerede oplysninger, der kan belyse den samlede ressourceanvendelse af bygninger og anlæg samt oplysninger, der kan vise effekten af bestræbelserne på at skabe fremtidens universiteter.