Digitale tilbudslister tages nu i brug

13.03.2014

Med de digitale tilbudslister ønsker Bygningsstyrelsen at medvirke til at standardisere det statslige byggeri. Det giver store fordele for tilbudsgiverne, og effektiviserer den efterfølgende sagsbehandling i styrelsen.

- Vi så et behov for at standardisere og effektivisere tilbudsafgivningen. Dels til glæde for os selv, men også i forhold til vores tilbudsgivere. De digitale tilbudslister vil lette tilbudsgivningen, da de giver et bedre og mere præcist grundlag at lave prissætning ud fra, fortæller projektleder Mie Thomsen, og fortsætter.

- Formålet med en ensartet digital tilbudsformular og tilbudsliste er således at sikre, at der er indeholdt de rette informationer, samt at undgå at der skal bruges tid på at drøfte opsætning af tilbudslisten, samt hvad den skal indeholde, på hvert projekt.

De digitale tilbudslister vil blive anvendt på kommende projekter.