Gå hjem-møde afholdt af Ejendomsforening Danmark og Bygningsstyrelsen d. 24. juni

Bygningsstyrelsen lagde tirsdag lokaler til et gå hjem-møde om investeringsstrategier og grønne ejendomme. Mødet var arrangeret og afholdt i samarbejde med Ejendomsforening Danmark.

25.06.2014

Bygningsstyrelsen lagde tirsdag lokaler til et gå hjem-møde om investeringsstrategier og grønne ejendomme. Mødet var arrangeret og afholdt i samarbejde med Ejendomsforening Danmark.

I sin rolle som både ejer og lejer kunne Bygningsstyrelsen byde ind med flere vinkler og erfaringer, hvad angår kravene om at tænke grønt og energioptimerende både som ejer og som lejer. 

Det blev det også drøftet, hvordan man som ejer skal håndtere balancen mellem på den ene side at renovere sine ejendomme og investere i energirigtige tiltag, og på den anden side sørge for, at det efterfølgende sikres om fx de grønne tiltag virker efter hensigten.  Ligeledes blev spørgsmålet vendt, om hvordan man sikrer sig, at driften af ejendommen i sig selv også kan være med til at minimere energiforbruget.

Bygningsstyrelsen delte på samme måde ud af sine erfaringer som lejer – eksempelvis om hvordan ejendommenes energiklassificering indgår som en fast parameter i styrelsens lejekontraktparadigme, når der indgås et privat lejemål.

Se slideshowet fra mødet her.