AAU Science & Innovation Hub

Hub'en skal danne rammerne for tværvidenskabelig forskning og innovation på Aalborg Universitet

Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Ø Vis placering på kort
  • Illustration: COBE Illustration: COBE
  • Facade, Illustration: COBE Facade, Illustration: COBE
  • Illustration: COBE Illustration: COBE
  • Laboratorium, Illustration: COBE Laboratorium, Illustration: COBE
  • Lille møderum Lille møderum
  • Lockers Lockers
  • Repræsentationslokale, Illustration: COBE Repræsentationslokale, Illustration: COBE
  • Auditorium og atriumgade. Illustration: COBE Auditorium og atriumgade. Illustration: COBE
  • Illustration: COBE Illustration: COBE

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Kunde
Aalborg Universitet
Bygherrerådgiver
V2C
Totalrådgiver
COBE, STED og Oluf Jørgensen
Budget
200 mio.
Areal
8500 m2
I brug
2022
Baggrund
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) donerer 100 mio. til byggeriet

AAU Science & Innovation Hub (AAU SIH) skal være et knudepunkt og udstillingsvindue for tværvidenskabelig forskning, innovation, entreprenørskab, talent- og virksomhedsudvikling på Aalborg Universitet. Bygningen skal bl.a. bestå af innovationslaboratorier, digitale værksteder, faciliteter til virksomhedssamarbejde, inkubatormiljø, kontormiljøer samt en række offentligt tilgængelige rum såsom auditorium, kantine mm.

Visionen er at skabe et byggeri, der fremmer innovation og iværksætteri på tværs af fag. Ved at skabe rammerne for møder mellem forskellige fagligheder på Aalborg Universitet, er der grundlag for, at flere nye forretningsideer, kreative processer og produkter kommer til verden.

AAU Science & Innovation Hub bliver en inviterende og dynamisk bygning. Bygningen er tegnet som en langstrakt, nøgtern, terrasseret bygning, der indpasser sig landskabet på campus og skaber nye forbindelser og bymæssig fortætning. Bygningen åbner op til alle sider og invitere indenfor, ligesom den langstrakte form giver gode muligheder for at mødes på tværs i bygningens indre, der er organiseret som en overskuelig, fleretagers gade med små indre ”garager” med henvisning til, at garagen har dannet ramme for nogle af verdens mest succesfulde iværksættere.

Bygningen er ca. 8.500m² brutto, inkl. kælder. Dertil ca. 11.480 m² udearealer, der tilvejebringer vigtige, nye forbindelser og ankomstrum samt rekreative opholdsarealer.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) donerer 100 mio. til byggeriet.

Bygningsstyrelsen har i samarbejde med Aalborg Universitet og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal valgt det tværfaglige team bestående af COBE, STED og Oluf Jørgensen som rådgivere på projektet.

Det forventes, at byggeriet går i udførelse i efteråret 2020, og at den tages i brug i 2022.

Samarbejdsmodellen New Partnering

BYGST har på baggrund af en længere markedsdialog og med inspiration i dels et internt projekt og dels i flere afprøvede modeller hos andre bygherrer sammensat en udbudsstrategi og en samarbejdsmodel kaldet New Partnering - Hovedentreprise.

Modellen lægger op til en tillidsbaseret samarbejdsform bygget på dialog og åbenhed, hvor der skabes et transparent forretningsmiljø, og hvor byggeproces og projekt udvikles gennem inddragelse af alle parters viden, kompetencer og markedskendskab. Formålet er en styrket projektgennemførelsen, hvor den aftalte tid, økonomi og kvalitet overholdes, så byggeriet kan afleveres til en tilfreds kunde.

Samtidig er AAU SIH et af de første af Bygningsstyrelsens projekter, hvor AB18 og appendiks hertil om projektudvikling bliver brugt.

Grundlæggende er projektet udbudt i hovedentreprise på baggrund af et dispositionsforslag suppleret af et byggeprogram og en designmanual, der beskriver de overordnede designintentioner i projektet. Herefter skal der ske projektudvikling og færdigprojektering sammen med hovedentreprenøren og dennes leverandører.

En forventet effekt ved modellen er, at rammerne for tid og økonomi bliver overholdt, og at det færdige projekt lever op til de forventninger og kvaliteter, der var ved projektets start, fordi konflikter og risici i forhold til projektets tid, økonomi og kvalitet afklares rettidigt.

Ud over en række fælles målsætninger indeholder New Partnering blandt andet en konkret model for implementering og løbende evaluering af samarbejdet, en metode for håndtering af uenigheder samt en omfattende incitamentsstruktur, der udgør ca. halvdelen af entreprenørens samlede dækningsbidrag. Det vil sige, at jo bedre det lykkes for hovedentreprenøren og bygherren at opnå deres gensidigt aftalte målsætninger, jo højere er indtjeningen for hovedentreprenøren.

Med troen på at arkitektoniske ambitioner og bygbarhed ikke er modsætninger, er det overordnede mål at få så meget kvalitet som muligt ind i projektet og i fællesskab prioritere pengene, der hvor det giver mest værdi.

Nedslag fra udbudsmodellen

  • Indførelse af en designmanual som udbudsgrundlag, som skal danne grundlag for projektets kvalitetsniveau og den videre udvikling heraf.
  • Tildelingskriterier med fokus på organisation og bemanding samt evnen til konstruktivt at bidrage til projektudvikling og en robust projektgennemførelse.
  • Fokus på at opnå den "rigtige tilbudspris", som afspejler hvad tilbudsgiverne mener, at projektet og en robust gennemførelse skal koste, i stedet for den laveste pris.
  • Grundigere analyser af tilbudte nøglepersoner under udbuddet. Det gælder både faglige kvalifikationer og personlige kompetencer og indebærer en såkaldt adfærdsindikationsanalyse.

Nedslag fra New Partnering-aftalen

  • Budgetmodel der adskiller entrepriseudgifterne og entreprenørens fortjeneste, og indebærer åbne bøger.
  • Incitamentsstruktur med fælles målsætninger, hvor bonusser udgør tæt på halvdelen af entreprenørens samlede fortjenestemulighed.
  • Faseopdeling af projektet i faserne Implementering, Projektudvikling, Detaljering- og kvalitetssikring samt Eksekvering.
  • Milepælsplan der sammenholdes med staderegistrering og udbetalingsplan. Fire milepæle indgår derudover i incitamentsstrukturen.
  • Implementering af en samarbejdsaftale inden projektering, som blandt andet indeholder en kortlægning af interesser. Herefter løbende opfølgning af elementer i samarbejdsaftalen gennem en fast evalueringsmodel.
  • Forankring af samarbejdsaftalen i ledelsen hos både bygherre, totalrådgiver og hovedentreprenøren, som inviteres til at deltage i projektets styregruppemøder.
  • Allokering af en uvildig proces- og byggeledelse samt mulighed for etablering af et projektkontor.
  • Kvalitetskatalog, hvor parterne enes om kvalitetsniveauer, samt en bygbarhedserklæring som afslutning på projektudviklingsfasen.
  • Gensidig exitmulighed, hvor parterne kan træde ud af projektet efter projektudviklingsfasen.
  • Fast skabelon for hvordan konflikter håndteres. Herunder en løsningstrappe og et uenighedsprotokollat.