Bygningsstyrelsen suspenderer otte medarbejdere

03.05.2019

Bygningsstyrelsen er af Kemp & Lauritzen blevet gjort opmærksom på, hvad der forekommer at være uregelmæssigt indkøb af IT-udstyr i forbindelse med en serviceaftale mellem Bygningsstyrelsen og Kemp & Lauritzen.

Bygningsstyrelsen har efter rådgivning fra Kammeradvokaten på den baggrund suspenderet otte medarbejdere. Bygningsstyrelsen er fortsat bistået af Kammeradvokaten i sagen og i de videre undersøgelser.

Bygningsstyrelsen har aftalt med Deloitte, at de nu vurderer styrelsens godkendelsesproces for fakturaer.

Bygningsstyrelsen er i tæt dialog med Kemp & Lauritzens øverste ledelse om håndteringen af sagen, som også omfatter medarbejdere hos Kemp & Lauritzen.

Bygningsstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig yderligere i sagen.