10 kunstnere skal stå for at udsmykke Niels Bohr Bygningen

Den 6. og 10. juni afholder BYGST og CCO Arkitekter informationsmøder, hvor kunstnerne introduceres for bygningen, brugerne og opgaven. Derefter bestilles skitseforslag, der skal afleveres i løbet september 2013.

  • Blod er rødere end vand, 2011, Marianne Hesselbjerg (foto udlånt af kunstner) Blod er rødere end vand, 2011, Marianne Hesselbjerg (foto udlånt af kunstner)
  • Abstract cloud, curved line, prism, nothing, 2012, Emil Salto (foto udlånt af kunstner) Abstract cloud, curved line, prism, nothing, 2012, Emil Salto (foto udlånt af kunstner)
  • Mr Stephens, 2012, Jesper Christiansen (foto udlånt af kunstner) Mr Stephens, 2012, Jesper Christiansen (foto udlånt af kunstner)
  • Bygningsintegreret kunst, Skodsborg spa, 2012, Malene Bach (foto udlånt af kunstner) Bygningsintegreret kunst, Skodsborg spa, 2012, Malene Bach (foto udlånt af kunstner)
03.06.2013

Ambitiøs kunststrategi

BYGST og CCO Arkitekter har samarbejdet om en ambitiøs kunststrategi for Niels Bohr Bygningen, og nu inviteret ti anerkendte kunstnere, som repræsenterer forskellige kunstarter. Det store kunstprojekt har et samlet budget på 11,5 millioner kroner, som skal sikre, at identitetsskabende og inspirerende kunst kommer til at pryde bygningen.

Mange stemmer skal give unikt udtryk

De kunstnere, som er udpeget til at skabe værker til Niels Bohr Bygningen, er valgt ud fra et ønske om at skabe et kunstnerisk udtryk i bygningen bestående af mange ’stemmer’, der tager udgangspunkt i forskellige discipliner som; maleri, fotografi, skulptur og installation.

Med den nye bygning samles fem naturvidenskabelige institutter i en ny international undervisnings- og forskningsbygning i Universitetsparken.
Visionen er at bringe forskere og studerende sammen i et byggeri, som indadtil skal danne rammen om en inspirerende hverdag, der kan være med til at skabe nye sociale omgangsformer og tværgående samarbejde. Udadtil skal bygningen markere de naturvidenskabelige fag på Nørre Campus, og være med til at sætte Niels Bohr Bygningen på den internationale forskningsscene.
Byggeriet er udformet med en klar intention om at lukke omverden ind i bygningen, og fortælle om dette underfundige forskningsmiljø, hvor nye opdagelser i naturvidenskabens kringelkroge er hverdagskost. Bygningen forventes at stå færdig i slutningen af 2016.

Stedsspecifikke værker til udvalgte spots

Kunststrategien og de udvalgte kunstnere er udvalgt af kunstudvalget for Niels Bohr Bygningen. Bygningsstyrelsens kunstkonsulenter, nuværende Eva Koch og daværende Peter Holst Henkel, har sammen med arkitekterne har forslået kunstnere og udpeget specifikke steder i bygningen. Tanken bag strategien er at placere værkerne, så de er synlige, når man bevæger sig rundt i bygningens hovedstrøg og dermed er med til at skabe identiteten for de pågældende steder.

Kunstnerne skal udsmykke bygningens hotspots, coffeespots og overgangene mellem de to bygningsafsnit over og under Jagtvej. De ti kunstnere er: Marianne Hesselbjerg, Malene Bach, Jette Geil, Marie Søndergård Lolk, Tommy Strøckel, Pernille Wih Madsen, Emil Salto, Jesper Christiansen, Benandsebastian og Mads Gamdrup.

Ovenfor ses eksempler på værker som kunstnerne har lavet.