Offentligt-Privat Partnerskab

OPP er organisationsform, der anvendes til at løse offentlige bygge- og anlægsopgaver.

Kernen i OPP er, at det offentlige finder en privat leverandør til ikke blot at gennemføre et byggeprojekt men også at drive byggeriet. Den private part får altså ikke blot ansvar for byggeriet, men også for efterfølgende vedligehold og driftsopgaver. Derfor stiller den offentlige part i højere grad funktionskrav end udførelseskrav til den private part, som dermed får et større råderum end i sædvanlige bygge- og anlægsprojekter. OPP-leverandøren skal nemlig selv finde ud af hvordan, det sikres, at et byggeri får de aftalte funktioner, og hvordan det efterfølgende drives og vedligeholdes. Det medfører et stort incitament til at udtænke langtidsholdbare løsninger og løse opgaven rigtigt fra starten.

I et OPP-projekt tænker man blandt andet finansiering, etablering og løbende drift og vedligehold sammen i ét og samme udbud af et projekt. Den væsentlige investering foretages af den private part, mens den offentlige part løbende betaler for opgaven, der typisk strækker sig over en længere periode – f.eks. 10-30 år.

En helt central udfordring ved OPP er, at begge parter skal vænne sig til nogle andre roller, end de ellers er vant til. Den offentlige part skal agere som bestiller, og den private part skal tage bygherrerollen til sig og gribe det ansvar, som det indebærer.

Gennemgang af OPP-projekter

Bygningsstyrelsen har taget følgende OPP-projekter i brug:

  • Tinglysningsretten i Hobro (1.4.2009)
  • Rigsarkivet (30.6.2009)
  • Nyt skattecenter i Haderslev (1.1.2010)
  • Retterne i Herning (1.3.2012), Holstebro (1.4.2012), Holbæk (1.7.2012), Kolding (1.7.2012)
  • Lokalpolitistationen i Hobro (1.8.2013)
  • Retten i Roskilde (1.6.2014)
  • Vestre Landsret (1.7.2014)
  • Rigsarkivet i Viborg (1.11.2015)
  • Retten i Svendborg (14.6.2016)
  • Hovedpolitistationen i Holstebro (30.6.2016)
  • Kontorknudepunktet Kalvebod Brygge (1.11.2018).

Du kan læse mere om vores gennemførte OPP-projekter i statsligt byggeri her.

Derudover har Bygningsstyrelsen gennemført udbud af ny Østre Landsret, og af et nybyggeri til Udlændingestyrelsen i Næstved.

Et middel til effektivisering

Indførelse af nye samarbejds- og organisationsformer er et af regeringens midler til at nå det overordnede mål om en effektiv offentlig sektor, der kan levere service af høj kvalitet på den mest omkostningseffektive måde. OPP er her én blandt flere mulige organisationsformer.

Totaløkonomi

En totaløkonomisk tilgang til byggeri er et af de centrale formål med OPP-modellen. Det betyder ikke nødvendigvis, at et projekt samlet set bliver billigere, men at det offentlige får mere kvalitet for pengene og løber en mindre risiko, fordi den private part er økonomisk ansvarlig for opførelsesfasens konsekvenser. Den totaløkonomiske tilgang skal således opnås ved, at den private part har et klart incitament til at sammentænke byggeri, drift, vedligehold og energi i et langsigtet perspektiv.

Forud for et OPP-projekt bør altid gå en systematisk, økonomisk funderet vurdering af projektets risici – og en hensigtsmæssig fordeling af disse risici mellem den offentlige og den private part.

De statslige bygherrer har siden 2004 været forpligtet til at foretage en systematisk vurdering af alle byggerier med et budget på mere end ca. 100 millioner kr. for at afgøre, om det vil være en fordel at organisere dem som OPP-projekter. I en sådan vurdering skal indgå såvel totaløkonomiske som samfundsmæssige overvejelser.

Du er også velkommen til at kontakte Bygningsstyrelsen, som gerne rådgiver om OPP på baggrund af vores nuværende erfaringer.