Bygningsstyrelsen inviterer til gå-hjem-møde om Copenhagen Plant Science Centre

Tirsdag den 1. oktober kl. 14.00-16.00

Her vises en tegning af perspektiv af LIFE Her vises en tegning af perspektiv af LIFE
27.09.2013

Copenhagen Plant Science Centre bliver et af de mest avancerede af sin art i verden - og et af de smukkeste. Det arkitektoniske begreb er udsprunget af naturens organiske former og det formår at forene teknisk avancerede laboratorier, multifunktionelle rum og fleksible undervisningsfaciliteter med høj æstetik.

Første etape af centeret vil stå færdigt i 2015, men allerede 1. oktober er der mulighed for et dybere indblik, når Bygningsstyrelsen inviterer til gå-hjem-møde om Copenhagen Plant Science Centre.

Emnet for arrangementet er tværgående samarbejde. Lundgaard og Tranberg Arkitekter samt EKJ Rådgivende Ingeniører vil præsentere deres erfaringer i arbejdet med Copenhagen Plant Science Centre. Efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål, før Bygningsstyrelsen til slut byder på forfriskninger.

Tid, sted og tilmelding

Gå-hjem-mødet finder sted i Bygningsstyrelsens kantine på Carl Jacobsens Vej 39 i Valby.

Tilmelding sendes til kpl@bygst.dk.