NEW AARCH - ny skole til Arkitektskolen Aarhus

Der skal opføres en ny skole på Godsbanearealerne i Aarhus med forventet indflytning ultimo 2020

Godsbanearealerne, 8000 Aarhus Vis placering på kort
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT
  • De prækvalificerede entreprenører besøger grunden på Godsbanearealerne og Institut for (X) ved informationsmøde og besigtigelse i januar 2018 De prækvalificerede entreprenører besøger grunden på Godsbanearealerne og Institut for (X) ved informationsmøde og besigtigelse i januar 2018
  • De prækvalificerede entreprenører ser projektet virtuelt ved informationsmøde og besigtigelse i januar 2018 De prækvalificerede entreprenører ser projektet virtuelt ved informationsmøde og besigtigelse i januar 2018
  • Vinderteamet. Foto: Thomas Lillevang Vinderteamet. Foto: Thomas Lillevang
  • Mange var mødt op til offentliggørelsen af vinderen af projektkonkurrencen. Mange var mødt op til offentliggørelsen af vinderen af projektkonkurrencen.
  • Vicedirektør i Bygningsstyrelsen Signe Primdal Lyndrup og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Vicedirektør i Bygningsstyrelsen Signe Primdal Lyndrup og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.
  • Head of BA Rasmus Grønbæk Hansen viser konkurrencedeltagerne rundt på den nuværende arkitektskole i Aarhus. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen Head of BA Rasmus Grønbæk Hansen viser konkurrencedeltagerne rundt på den nuværende arkitektskole i Aarhus. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Rundtur i den nuværende arkitektskole for konkurrencedeltagerne. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen Rundtur i den nuværende arkitektskole for konkurrencedeltagerne. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Konkurrencedeltagerne bliver vist rundt på Godsbanearealerne, hvor den nye skole skal ligge. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen Konkurrencedeltagerne bliver vist rundt på Godsbanearealerne, hvor den nye skole skal ligge. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Oplæg på kultur- og produktionscentret Godsbanen om de fremtidige planer for området samt økonomien i projektet. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen Oplæg på kultur- og produktionscentret Godsbanen om de fremtidige planer for området samt økonomien i projektet. August 2016. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Atelier Lorentzen Langkilde Aps Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Atelier Lorentzen Langkilde Aps
  • Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Brian Vargo, Jonas Nielsen, Mathias Palle. Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Brian Vargo, Jonas Nielsen, Mathias Palle.
  • Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Erik Giudice Architects Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Erik Giudice Architects
  • Proces Proces
  • Den nye skole skal placeres ved siden af Kulturproduktionscenteret, Godsbanen, i Aarhus midtby Den nye skole skal placeres ved siden af Kulturproduktionscenteret, Godsbanen, i Aarhus midtby
  • Brugerne på Arkitektskolen Aarhus har sammen med skolens ledelse og Bygningsstyrelsen defineret kravene til den nye skole Brugerne på Arkitektskolen Aarhus har sammen med skolens ledelse og Bygningsstyrelsen defineret kravene til den nye skole
  • Markedsdialog med entreprenører februar 2017 Markedsdialog med entreprenører februar 2017

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Kunde
Arkitektskolen Aarhus
Bygherrerådgiver
SlothMøller, NORD Architects, Arkitema, og A2
Rådgiver
ADEPT, Vargo Nielsen Palle, Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Tri-Consult, Steensen Varming og Lendager Arkitekter
Totalentreprenør
A. Enggaard A/S
Budget
277 mio.
Areal
12.500 m2 samt option om yderligere 2.500 m2
I brug
2020

Arkitektskolen Aarhus skal flytte fra sine gamle lokaler på Nørreport til Godsbanearealerne i Aarhus, der forventes at blive byens nye kreative centrum.

Da Arkitektskolen i Aarhus blev oprettet i 1965, hed det, at den midlertidigt fik til huse i den gamle købmandsgård på Nørreport 20. 50 år senere er hovedadressen stadig Nørreport 20 og skolen er i dag spredt på 10 forskellige adresser. Udover den udfordring det i sig selv giver, er de fysiske rammer generelt blevet utidssvarende i forhold til skolens undervisnings- og forskningsform.

Uddannelses- og forskningsministeriet, Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Kommune og Bygningsstyrelsen er derfor blevet enige om, at der skal opføres en ny arkitektskole på Godsbanearealerne.

Ønsket er en robust og fleksibel bygning, hvor skolen nemt kan tilpasse sig nye krav og behov i fremtiden. Herunder nye undervisningsmetoder samt et varierende elevoptag, som er en hyppig realitet for en arkitektskole. Skolen forestiller sig en rå, fleksibel og åben struktur af generel værkstedskarakter, hvor ansatte og studerende får rig mulighed for at eksperimentere og udfordre fremtidens arkitektur. Ønsket er, at det ikke længere bliver de fysiske rammer, som lægger bånd på skolens udfoldelsesmuligheder.

Født gennem dialog

Projektet NEW AARCH er blevet født gennem en projektmodel, der har stort fokus på at spørge branchen til råds, være åben for nytænkende ideer og inddrage alle relevante faglige kompetencer så tidligt som muligt. Indledningsvist har dialogen bestået i arkitektonisk og funktionelt at give plads til, at de fysiske rammer for en arkitektskole blev udfordret og gentænkt, samtidig med ønsket om tidlig budgetsikkerhed for projektet. Dette er sket i et to faset konkurrenceforløb med en international åben idékonkurrence og en efterfølgende traditionel projektkonkurrence.

I foråret 2016 gennemførte Bygningsstyrelsen idékonkurrencen, hvor tre vindere blev kåret: Atelier Lorentzen Langkilde (Danmark), Vargo Nielsen Palle (Danmark) og Erik Giudice Architects (Sverige/Frankrig). Disse blev efterfølgende bedt om at etablere et fuldt rådgiverteam bestående af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter og blev inviteret til at deltage i projektkonkurrencen på lige fod med tre tidligere prækvalificerede teams, så der i alt var 6 konkurrenceteams. De prækvalificerede var BIG (Danmark), Lacaton & Vassal (Frankrig) og SANAA (Japan).

Projektkonkurrencen blev skudt i gang d. 1. august 2016, og en enig dommerkomité offentliggjorde den 17. marts 2017 vinderen af projektkonkurrencen NEW AARCH. Den nyetablerede tegnestue Vargo Nielsen Palle og tegnestuen ADEPT, som de havde teamet op med, løb sammen med deres tværfaglige team bestående af Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Tri-Consult og Steensen Varming med opgaven foran de både etablerede og internationalt anerkendte tegnestuer.

Bygningsstyrelsen indgik umiddelbart efter offentliggørelsen kontrakt med rådgiverteamet bag projektet. Projektet er siden blevet bearbejdet og detaljeret igennem dialog med arkitektskolens studerende og ansatte, og blev i november 2017 udbudt i totalentreprise med omvendt licitation på baggrund af et udvidet dispositionsforslag. Det vil sige, at den økonomiske ramme for projektet er fastlagt, og at parterne er forpligtet til at udvikle og om nødvendigt justere projektet indenfor denne ramme.

I april 2018 tildelte Bygningsstyrelsen totalentreprisekontrakten til A. Enggaard A/S. Bygningsstyrelsens totalrådgiver ADEPT og deres underrådgivere Tri-Consult, Steensen Varming og Lendager Arkitekter er blevet overdraget til totalentreprenøren som dennes rådgiver.

Projektmodellen NEW AARCH//NEW PARTNERING

Oven på dialogen med rådgiverbranchen ønskede Bygningsstyrelsen at fortsætte dialogen med entreprenørbranchen.

I foråret 2017 indledte styrelsen derfor en større markedsdialog med toneangivende entreprenører i branchen og søgte derudover inspiration hos en række andre større bygherreorganisationer. På baggrund heraf har Bygningsstyrelsen udviklet en projektmodel, som er døbt NEW PARTNERING.

Bygningsstyrelsen ønsker med modellen at skabe et transparent forretningsmiljø og optimere byggeprocessen og projektet ved at etablere et samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed, og med tidlig inddragelse af alle parters viden, kompetencer og markedskendskab.

En forventet effekt er, at rammerne for tid og økonomi bliver overholdt, og at det færdige projekt lever op til de forventninger og kvaliteter, der var ved projektets start, fordi konflikter og risici i forhold til projektets tid, økonomi og kvalitet afklares rettidigt.

Ud over en række fælles målsætninger indeholder NEW PARTNERING blandt andet en konkret model for implementering og løbende evaluering af samarbejdet, en metode for håndtering af uenigheder samt en omfattende incitamentsstruktur, der udgør ca. halvdelen af entreprenørens samlede dækningsbidrag. Det vil sige, at jo bedre det lykkes for totalentreprenøren og bygherren at opnå deres gensidigt aftalte målsætninger, jo højere er indtjeningen, som totalentreprenøren får.

Med troen på at arkitektoniske ambitioner og bygbarhed ikke er modsætninger, er det overordnede mål at få så meget kvalitet som muligt ind i projektet og i fællesskab med de relevante kompetencer at prioritere pengene der, hvor det giver mest værdi.

Nedslag fra udbudsmodellen og NEW PARTNERING-aftalen

  • Tildelingskriterier med fokus på organisation og bemanding samt evnen til dels at styre projektet og dels at bidrage til at udvikle og optimere det frem for at have fokus på at fastlåse pris og kvalitet i udbudsfasen.
  • Grundigere analyser af tilbudte nøglepersoner under udbuddet. Det gælder både faglige kvalifikationer og personlige kompetencer og indebærer en såkaldt adfærdsindikationsanalyse.
  • Faseopdeling af projektet i faserne Implementering, Optimering- og konkretisering og Eksekvering.
  • Implementering af en samarbejdsaftale inden projektering opstartes. Herefter løbende opfølgning af elementer i samarbejdsaftalen gennem en fast evalueringsmodel.
  • Forankring af samarbejdsaftalen i ledelsen hos både bygherre og totalentreprenøren, som inviteres ind i projektets styregruppe.
  • Budgetmodel der adskiller entrepriseudgifterne og entreprenørens fortjeneste, og indebærer åbne bøger.
  • Incitamentsstruktur med fælles målsætninger, hvor bonusser udgør tæt på halvdelen af entreprenørens samlede indtjeningsmulighed.
  • Milepælsplan der sammenholdes med staderegistrering og udbetalingsplan. Fire milepæle indgår derudover i incitamentsstrukturen.
  • Kvalitetskatalog hvor parterne enes om kvalitetsniveauer som afslutning på optimerings-og konkretiseringsfasen.
  • Gensidig exitmulighed, hvor parterne kan træde ud af projektet efter optimerings- og konkretiseringsfasen.
  • Fast skabelon for hvordan konflikter håndteres. Indeholder en såkaldt eskalationsmodel og et uenighedsprotokollat.