Politiskolen

Istandsættelse af 24 klasseværelser og etablering af dobbelte undervisningslokaler.

Brøndbyøster Boulevard 30, Brøndby Vis placering på kort
Politiskolen: Set udefra Politiskolen: Set udefra

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen på vegne af Rigspolitiet
Arkitekt
Grontmij (bygherrerådgiver)
Entreprenør
Kirkebjerg A/S (totalentreprise)
I brug
2013

Politiuddannelsen blev i 2013 omlagt til en professionsbachelor i politivirksomhed med mere vægt på skriftlige opgaver, tværfaglige temaforløb, refleksion og analyse.

Omlægningen indebar, at antallet af elever pr. klasse steg fra 16 til 24, og Politiskolen bad derfor Bygningsstyrelsen om bistand til at styre ombygningen af klasselokaler og kontorfaciliteter på Politiskolen i Brøndbyøster.

24 klasseværelser blev istandsat, og dobbelte undervisningslokaler til 48 elever blev  etableret med den nødvendige ventilation. Desuden etablerede man et undervisningslokale til fingeraftryk mv. og optimerede samtidig udnyttelsen af lærerkontorerne bl.a. gennem forbedret kabling.

Endelig blev tilgængeligheden til Politiskolen forbedret, så skolen stod klar til at modtage de nye elever - med faciliteter der understøttede den nye uddannelsesstruktur.