KU, Copenhagen Plant Science Centre

Copenhagen Plant Science Centre skal fysisk samle forskning og uddannelse i verdensklasse inden for planter og plantegenererede fødevarer

Bülowsvej 23, 1870 Frederiksberg C Vis placering på kort
  • Atrium, februar 2016 Atrium, februar 2016
  • Atrium, februar 2016 Atrium, februar 2016
  • Atrium, februar 2016 Atrium, februar 2016
  • Luftfoto 16. april 2015 Luftfoto 16. april 2015
  • Luftfoto, maj 2015 Luftfoto, maj 2015
  • CPSC1 1. marts 2015 CPSC1 1. marts 2015
  • Byggeplads d. 27. februar 2015 Byggeplads d. 27. februar 2015
  • Her vises en tegning af perspektiv af landskabet på CPSC2 Her vises en tegning af perspektiv af landskabet på CPSC2
  • Campus luftfoto Campus luftfoto
  • CPSC om natten CPSC om natten

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Bruger
Københavns Universitet
Arkitekt
Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Landskabsarkitekt
Lundgaard & Tranberg Arkitekter i samarbejde med Kristine Jensens Tegnestue
Ingeniør
EKJ
Budget
416 mio.
Areal
13.080 m2
I brug
2019

Copenhagen Plant Science Centre er en del af helhedsplanen for udbygning af Københavns Universitet Science på Frederiksberg - den tidligere Landbohøjskole - med nye faciliteter for Det Biovidenskabelige Fakultet til undervisning og forskning indenfor avanceret plantevidenskab.

Helhedsplanen anviser udbygningen som 4 fritliggende glasvolumener i vekslende højder, der hver især knyttes til den lange, eksisterende 7-etages betonbygning med smalle mellembygninger.

Mod en bæredygtig fremtid

Klimaforandringer og en truende fødevaremangel og fossil energikrise. Det er nogle af de udfordringer, som forskerne i Copenhagen Plant Science Centre vil forsøge at finde løsninger på.

Copenhagen Plant Science Centre skal fysisk samle forskning og uddannelse i verdensklasse inden for planter og plantegenererede fødevarer. Det nye center skal være med til at bane vejen for videnskabelige og teknologiske gennembrud i arbejdet med planternes struktur, opbygning og anvendelse – f.eks. i forbindelse med fødevare- og energiproduktion.

Til dette formål opføres to nybyggerier med laboratorie- og undervisningsfaciliteter, tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter. Projektets gennemgående designtema er organiske celleformer, som har vist sig at være en fleksibel og robust form, der glimrende tilpasser sig både programkrav og de stedlige forhold. Samtidigt bidrager cellemotivet til arkitekturen med nærliggende, konkrete referencer til centrets arbejdsområde: biovidenskabens forunderlige og mangfoldige univers, og virker desuden ’blødgørende’ på den krævede kliniske renhed og teknologitunge indretning i laboratorieområderne (fra Lundgaard og Tranbergs hjemmeside).

Copenhagen Plant Science Centre bygges i to etaper: CPSC1 og CPSC2. Nedenfor kan du se flere informationer om de enkelte etaper samt status og kontaktpersoner.

CPSC1

7285 m2, indeholder undervisnings- og forskningsfaciliteter bundet sammen af et atrium.

Fase: Udførelse 2013-2017

Overdraget til KU ultimo april 2017

Kontakt: Peter Toftsø, ptf@bygst.dk,  4170 1090

CPSC2 - projektet er udskudt!

5795 m2, skal indeholde forskningslaboratorier, forsamlingslokale, væksthus.

Kontakt: Peter Toftsø, ptf@bygst.dk,  4170 1090