KU, Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have

Den 31. maj 2012 blev Lundgaard og Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Harboesgaard Pryds udnævnt som vindere af projektkonkurrencen med deres bud på et nyt Naturhistorisk Museum.

Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K Vis placering på kort
  • Lundgaard & Tranberg Arkitekter Lundgaard & Tranberg Arkitekter
  • Lundgaard & Tranberg Arkitekter Lundgaard & Tranberg Arkitekter
  • Lundgaard & Tranberg Arkitekter Lundgaard & Tranberg Arkitekter

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Bruger
Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum
Arkitekt
Lundgaard & Tranberg Arkitekter i samarbejde med arkitekt Claus Pryds
Landskabsarkitekt
Steen Høyer
Ingeniør
EKJ rådgivende ingeniører A/S
Areal
Ca. 30.000 m2
I brug
2021

Naturhistorisk Museum er dannet i 2004 ved en sammenlægning af de fire gamle museer: Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have.

Arkitekt Claus Pryds vandt en idekonkurrence om udformning af museet, med et smukt indpasset projekt i Botanisk Have, der viser en stor forståelse for stedet. I 2012 blev arkitekt Claus Pryds sammen med Lundgaard og Tranberg Arkitekter udnævnt som vindere af projektkonkurrencen med deres bud på et nyt Naturhistorisk Museum.

Udformningen af Statens Naturhistoriske Museum tager udgangspunkt i Botanisk Haves landskab og visionen er, at Haven efter museets udbygning, fremstår stærkere og mere helstøbt end i dag. Projektets idé er, at der i byens hjerte skabes et museum med forskning og formidling inden for naturvidenskaben samtidig med, at hele området løftes, så både parken og byen gives en stærkere karakter og identitet. Museet er beliggende midt i det landskabsbånd, der omkranser Københavns bykerne og parallelt med de store søer følger hovedstadens historiske befæstnings- og voldanlæg i en sekvens af forskelligartede, attraktive haver og parker. Forslaget som helhed er forsat at betragte som ét stort sammenhængende landskabsprojekt – en Botanisk Have – hvor ”naturen” og dens geometri tegner sig over alt; i uderummene, i Oceansalen, under jorden, i selve haven og i mødet med byens gaderum.

Ved at lade museets underjordiske verden manifestere sig gennem en række organisk formede konstruktioner, der gennembryder terrænet på pladsen mellem indgangen fra haven til museet og Palmehuset, fastholdes konkurrenceprojektets arkitektoniske hovedanslag.

I Sølvtorvskompleksets gårdrum står Oceansalen som en translucent let konstruktion, som publikum passerer via indgangen fra Sølvtorvet, med mulighed for et kik ind til udstillingen på vej til museets foyer.

De eksisterende bygninger i Sølvgadekomplekset udnyttes forsat til forskning, skoletjeneste og administration med kun minimale udvendige ombygninger. Foruden Sølvgadekomplekset bevares både Kedelhuset og Maskinhallen (bygning 6 og 7), der begge rummer indlysende arkitektoniske kvaliteter og oplagt kan integreres og anvendes i det nye museum. Bygningerne sammenbindes i terrænplan til Sølvgadekomplekset af lette, transparente mellembygninger således, at det samlede bygningskompleks transformeres til ét sammenhængende rumunivers, der udgør Museets offentlige, udadvendte sfære med foyer, butik og med adgang til underjordiske udstillingssale i to etager.

Museets primære finansiering er via fonde.

Museet forventer at slå dørene op i 2022. 

Mere information