Tre entreprenører prækvalificeret til at bygge ny politistation i Herning

Bygningsstyrelsen har netop prækvalificeret tre entreprenører til at afgive tilbud ved et EU-udbud med forhandling om at opføre en ny politistation i Herning til Midt- og Vestjyllands Politi. Bygningsstyrelsen forventer at vælge totalentreprenør inden maj 2018, og at den nye politistation kan være færdig i efteråret 2019

16.11.2017

Bygningsstyrelsen har modtaget 12 ansøgninger om at blive prækvalificeret, og har netop prækvalificeret entreprenørerne; Hansson og Knudsen A/S, Jørgen Friis Poulsen A/S og KPC A/S til nybyggeriet.

Den kommende politistation skal tilbyde attraktive og optimale lokaler til Midt- og Vestjyllands Politi. Den nye politistation forventes at blive ca. 1.900 m2 (ekskl. kælder, parkering og øvrige udearealer).

Bygningsstyrelsen forventer at vælge totalentreprenør inden maj 2018, og at den nye politistation kan være færdig i efteråret 2019.

Budgettet for byggeriet forventes at være ca. 57 mio. kr.