SDU Odense, Nybyggeri til Institut for Molekylær Medicin

J.B. Winsløws Vej 19, 3, Odense C Vis placering på kort

FAKTA

I brug
2014

Bygning OU41 harmonerer med de senere års udbygning af campus mod vest - med en materialesammensætning, der veksler mellem beton og cortenstål og et formsprog, som respekterer universitets oprindelige bygningsudtryk. Bygningen er disponeret med to modstående u-formede bygningskroppe, der danner rammer om to indre lysgårde. Som en del af nybyggeriet gennemskærer en 100 m. gang de to lysgårde og danner på parterreplanet en ny indgang fra vest. Via et trappeforløb, der forbinder indgangsplanet med hovedplanet i det eksisterende campus ledes man naturligt videre i det eksisterende campus. Huset rummer laboratorier med tilhørende kontorfaciliteter.

Den nye bygning er bygget til Institut for Molekylær Medicin, og bliver en del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultets fremtidige placering på SDU Campus Odense. Bygningen benyttes, efter færdiggørelsen i januar 2014, midlertidigt som aflastningsbygning for Biologisk Institut i forbindelse med genhusning ved modernisering af laboratorier på universitetet.