Ejendomsporteføljen

Bygningsstyrelsen skal sikre en hensigtsmæssig, totaløkonomisk og fremtidssikret udvikling af statens ejendomme og private lejemål. Bygningsstyrelsen arbejder løbende med at balancere hensynet til konkurrencedygtige løsninger, der tilgodeser vores kunders behov nu og her, og hensynet til at sikre gode samlede løsninger for staten på lang sigt.

Bygningsstyrelsen har en ejendomsportefølje, der består af en række forskelligartede bygninger fordelt over hele landet. Der er tale om såvel fredede kulturhistoriske bygninger som moderne bygninger. Vi løser lokalebehovene ved at skaffe lokaler i enten statsejede bygninger eller lejede ejendomme.

Den samlede ejendomsportefølje er på omkring 3,1 mio. m2 statsejendomme til en samlet værdi af 45,5 mia. kr., samt omkring 900.000 m2 privatejede lejemål. Porteføljens størrelse ændrer sig løbende i takt med de lokalebehov, vores kunder står med. Tallene er afrundede til nærmeste hele og er fra marts 2019.

Nøgletal for ejendomsporteføljen

<div style="position: relative; width: 100%; height: 0adding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://vizzlo.com/embed/Bygningsstyrelsen/U_gDtsFIQySUceTtErb6rw?nobacklink" style="position: absolute; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; border:none; overflow:hidden;" allowTransparency="false" scrolling="no" frameborder="0"></iframe ></div>

Kontorejendomme

Bygningsstyrelsen ejer 200 kontorejendomme på statens vegne med et samlet areal på 1,2 mio. m2. De 200 kontorejendomme har en værdi af 10,5 mia. kr. og rummer 350 lejemål. Kontorejendommene huser primært statslige funktioner, men vi lejer også lejemål i kontorejendommene ud til private virksomheder.

Derudover lejer vi staten ind i privatejede lejemål svarende til ca. 900.000 m2 fordelt på godt og vel 600 lejemål.

Dermed administrerer Bygningsstyrelsen i alt 950 kontorlejemål og ikke mindre end 2,1 mio. m2 kontorejendomme.

Universiteter

På universitetsområdet ejer Bygningsstyrelsen på statens vegne 1.900.000 m2 til en værdi af 35 mia. kr. Kvadratmeterne er fordelt på 120 ejendomme, der indeholder ca. 900 lejemål.