Bygningsstyrelsen styrker sin kundeservice

Den 1. oktober lancerer Bygningsstyrelsen en Frontdesk og en elektronisk Serviceportal, for at du som kunde altid kan opnå nem og hurtig kontakt til Bygningsstyrelsen. Det er vores mål, at du på sigt skal opleve at få en endnu mere effektiv håndtering af dine henvendelser til Bygningsstyrelsen.

24.09.2018

Serviceportalen er en del af et nyt stort IT-system med navnet Atrium, som Bygningsstyrelsen er ved at implementere, for at vi altid kan trække på entydige og korrekte data om alle lejemål og ejendomme.

Nem og hurtig kontakt til Bygningsstyrelsen

Som noget nyt kan du pr. 1. oktober oprette nye henvendelser vedr. fx administration og vedligehold og drift af ejendommen samt øvrige spørgsmål til Bygningsstyrelsen ved at logge ind på www.BYGST.dk/Serviceportalen. Når du indtaster din henvendelse i Serviceportalen, bliver den direkte oprettet i vores elektroniske kundesystem.

Login til Serviceportalen

Du kan som kunde hos Bygningsstyrelsen blive oprettet som bruger af Serviceportalen, ved at sende en mail med oplysninger om navn, funktion og mailadresse til jdb@bygst.dk, hvorefter vi sender dig en mail med dine login-oplysninger.

Kontakt til Frontdesk

Du kan naturligvis også kontakte Frontdesken pr. mail på BYGST@BYGST.DK eller på telefon 4170 1000. Hvad enten du ringer, skriver eller opretter henvendelsen i Serviceportalen, tager Frontdesken imod henvendelsen, registrerer den og besvarer den enten straks, hvis dette er muligt, eller sender den videre til en relevant medarbejder, hvis henvendelsen kræver specialviden eller nærmere drøftelser.

I perioden fra 1. oktober til 31. december 2018 indsamler vi data om antal og typer af henvendelser, så vi på den baggrund kan tilpasse Frontdesken med henblik på at kunne afklare så mange spørgsmål som muligt, når den er fuldt oppe at køre i januar 2019.

Henvendelser vedr. verserende sager, hvor du allerede har kontakt til en medarbejder i Bygningsstyrelsen, skal du naturligvis fortsat rette til den pågældende medarbejder direkte pr. telefon eller mail.

Pr. 1. oktober 2018 skal nye henvendelser til Bygningsstyrelsen vedr. fx administration og drift og vedligehold af ejendommen samt øvrige spørgsmål gå gennem en af nedenstående kanaler:

Kundeindgange

Du kan også hente infografikken ovenfor som pdf.

Har du spørgsmål til enten Frontdesk eller Serviceportal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Pernille Bastrup Henriksen, T 4170 1215, peh@bygst.dk.