Jagten på den grønne omstilling

Er du hot, eller fyrer du for gråspurvene? Ved du, hvor meget vand, der skal til for at producere din t-shirt? Eller hvorfor jordvarme er en god idé?

09.10.2012

I jagten på den grønne omstilling er der uendeligt mange spørgsmål. I Klima-, Energi- og Bygningsministeriet giver vi svarene på nogle af dem, fortalt i et sprog som selv børn kan forstå.

Er du hot?
Prøv f.eks. at blive fotograferet med et termografisk kamera, og se med egne øjne, hvor hot du er. Se, hvordan kameraet hjælper til at finde ud af, om man fyrer for gråspurvene.

Bæredygtig mode – klima på catwalken
Eller kom og få gode idéer til, hvordan du passer på dit tøj og samtidig passer på klimaet. Vi kalder det bæredygtig mode og klima på catwalken.

Du er afhængig af mineraler – gæt hvilke
Måske tænker du ikke over det, men du er totalt afhæng af mineraler i din hverdag. Mobilen, lampen, komfuret, cyklen og bilen er alle lavet af mineraler, som vi finder i sten i naturen. Og omstillingen til grøn energi er blandt andet afhængig af de sjældne jordarters metaller, som bruges i vindmøller. Gæt hvilke sten, der bliver til hvilke ting og hør, hvordan du får guldet eller jernet ud af klipperne.

Verdens største passivhus ligger lige rundt om hjørnet
Hør om en kontorbygning i det centrale København, som er forvandlet fra en kolossal energisluger til verdens største passivhus.

Vi byder på klimavenlig mad
Trænger du til lidt til ganen, kan du købe klimavenlig mad fra Meyers Madhus. Men kom i god tid, for det bliver populært.

DR’s juniorkor
Er du til sød musik, så lad Danmarks Radios juniorkor forkæle dine øregange med sange om klimaet og klodens fremtid.

Vind flotte præmier!
Tag med børnene på (skatte)jagten på den grønne omstilling. Og vind flotte præmier, måske vinder DU verdens ældste sten?