Kunstværker på vej

Her på siden kan du læse om, hvordan Bygningsstyrelsen tilrettelægger processen i forbindelse med opførelse af nye værker, se en film om udførelsen af et integreret værk samt se, hvilke værker der er på vej.

  • Gulvet hos Copenhagen Plant Science Center 1, KU, er ét stort kunstværk af Milena Bonifacini. Her ses det oppefra. Foto: Erling Lykke Jeppsen Gulvet hos Copenhagen Plant Science Center 1, KU, er ét stort kunstværk af Milena Bonifacini. Her ses det oppefra. Foto: Erling Lykke Jeppsen
  • Gulvet hos Copenhagen Plant Science Center 1, KU, er ét stort kunstværk af Milena Bonifacini. Foto: Erling Lykke Jeppsen Gulvet hos Copenhagen Plant Science Center 1, KU, er ét stort kunstværk af Milena Bonifacini. Foto: Erling Lykke Jeppsen

Hvordan er processen med at skabe nye værker?

Bygningsstyrelsen arbejder for, at kunsten opleves som værdifuld af kunder og brugere, og at den indgår i et tæt samspil med arkitekturen. Bygningsstyrelsens praksis lægger vægt på tre kerneområder:

  • den kunstneriske kvalitet
  • brugernes oplevelse af kunsten
  • kunstens samspil med arkitekturen.

I publikationen 'Kunst i Bygninger' gennemgås Bygningsstyrelsens praksis i kunstsagens fem overordnede faser, og der gives et fælles overblik over de implicerede parter. Læs mere i afsnit 3 'Fra vision til værk'.

Hvilke kunstprojekter er i gang?

Bygningsstyrelsen har ca. 45 individuelle kunstværker under planlægning eller udførelse i 21 bygninger. For nogle af de meget store universitetsbyggerier såsom Niels Bohr Bygningen, Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet eller HEALTH på Århus Universitet er der fra fire til elleve kunstværker under udførelse i det enkelte byggeri.

Her på bygst.dk kan du se et udvalg af igangværende projekter og få et indblik i, hvad der er på vej og hvem vi samarbejder med i de enkelte sager. Vi tilpasser rådgivning og kunstner til det enkelte projekt, hvorfor der er et bredt udsnit af danske såvel som udenlandske kunstnere.