AAU Institut for Energiteknik PON111

Ny bygning til forskning og undervisning på Aalborg Universitet

Pontoppidanstræde 111, 9220 Aalborg Ø Vis placering på kort
  • Kunstner Maria Zahle, fotograf David Stjernholm Kunstner Maria Zahle, fotograf David Stjernholm
  • Kunstner Maria Zahle, fotograf David Stjernholm Kunstner Maria Zahle, fotograf David Stjernholm
  • Kunstner Maria Zahle, fotograf David Stjernholm Kunstner Maria Zahle, fotograf David Stjernholm
  • 1. spadestik d. 18. august 2014 1. spadestik d. 18. august 2014
  • Byggeplads februar 2015 Byggeplads februar 2015
  • Byggeplads februar 2015 Byggeplads februar 2015

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Arkitekt
Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma A/S
Ingeniør
COWI A/S
Entreprenør
HP Byg A/S (Bygningsentreprise), Uggerly A/S (Installationsentreprise) og Schneider Electric (CTS-entreprise)
Øvrige
Frandsen & Søndergaard K/S (Byggeledelse)
Areal
3.200 m2
I brug
2016

Bygningsstyrelsen har bygget ny bygning til Aalborg Universitet

Institut for Energiteknik på AAU har siden 2007 haft en fordobling i deres arealbehov. Dette skyldes bl.a., at der blev oprettet en ny bacheloruddannelse, og at instituttet er populært blandt internationale studerende, forskere og ph.d. studerende.

Det har givet anledning til opførelsen af en ny bygning på Pontoppidanstræde 111, der skal bidrage til at omdanne instituttet til et "Energi-Campus". Sammenhængen mellem bygningen og de andre bygninger vil derfor være tydelig, og instituttets faglige fokus på energi vil være integreret og afspejlet i bygningen og det omkringliggende område.

En bygning der kan rumme nutid og fremtid

To-etagers bygningen rummer de nødvendige arealer og funktioner, som Institut for Energiteknik har behov for nu såvel som i fremtiden. Bygningen danner rammen for et godt arbejdsmiljø for de studerende og ansatte. Den indeholder bl.a. et stort auditorium med plads til minimum 120 personer, mødelokaler, kontorer, grupperum og fleksible, dynamiske fællesområder, der skal sikre interaktion mellem bygningens brugere.

Materialerne og facadebeklædningen er valgt med henblik på at understøtte bygningens form og funktion. Facaden er opført i en kombination af rød tegl og beton. Derudover er der bygget tre atrier/gårdhaver, der skal føles som integrerede rum i bygningen. 

Indvielse

I januar 2016 overtog AAU bygningen, og d. 15. april blev der så afholdt den officielle indvielse af bygningen. Her deltog bl.a. Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsenrektor Per Michael Johansen, institutleder John K. Pedersen samt projektleder fra BYGST Jonathan Fromholt Larsen.