Første spadestik på SDU i Kolding

Et hus fuld af klimavenlige løsninger

Direktør for Bygningsstyrelsen, Carsten Jarlov var sammen med projektleder Hanne Alrø taget til Kolding for at tage første spadestik til det spændende byggeri. Direktør for Bygningsstyrelsen, Carsten Jarlov var sammen med projektleder Hanne Alrø taget til Kolding for at tage første spadestik til det spændende byggeri.
14.05.2012

Fredag den 11. maj var der første spadestik på det nye universitetsbyggeri i Kolding. Byen får et topmoderne universitet, som lever op til energiklasse 2015, og som rummer mange fine og klimavenlige løsninger. Løsninger der rækker langt ud over det man normalt har på universitetsbyggeri.

Fokus på klimavenlige løsninger

Gennem projektforløbet har der været fokus på husets energi-tekniske løsninger, som er mange. Som eksempler kan nævnes:
 

  • Bygningen opvarmes og afkøles af grundvandet, og der er ikke tilsluttet fjernvarme.
  • Facadepartierne er dækket af en ny type vakuum-isolering. Den er både yderst energieffektiv og pladsbesparende.
  • Der bliver installeret dagslysstyring. Det sker for at tilpasse forbruget af kunstigt lys efter indstrømningen af naturligt lys.

Herudover kommer der el-producerende solceller og grønne tage og meget, meget andet.