Digitale tilbudslister

I Bygningsstyrelsen bliver der ved udbud af alle projekter stillet krav til anvendelse af digitale tilbudslister.

De fleste digitale tilbudslister udarbejdes stadig i regneark, men Bygningsstyrelsen har afprøvet XML-formatet i det projekt, som resulterede i tilbudslister.dk. Et af projektets mål var at påvirke markedet til at implementere XML-udveksling i kalkulationssoftware. Det lykkedes, idet flere virksomheder inden for software-løsninger til kalkulation i Danmark har implementeret det i deres software.

Fordelene ved XML-formatet er især en smidig og hurtig arbejdsgang med at få tilbudslistens poster ind og ud af forskellig kalkulationssoftware. Desuden er der mulighed for en meget bedre sammenhæng til de mængder, der kan trækkes ud af digitale bygningsmodeller. Endelig er XML-formatet en åben standard.

Bygningsstyrelsen vil fortsætte arbejdet med smartere tilbudslister til gavn for alle parter i tilbudsprocessen.