5 år med gode erfaringer med varmemærker og benchmarking af Bygningsstyrelsens kontorejendomme

Bygningsstyrelsen har nu i fem år udarbejdet forbrugsoversigter og varmemærker for egne kontorejendomme i hele landet. De nyeste varmemærker, der sætter ekstra fokus på det varme brugsvand, er netop opdateret og kan ses her på bygst.dk.

Trafiklys med kWh-intervaller brugt i varmemærket. Illustration af HOFOR. Trafiklys med kWh-intervaller brugt i varmemærket. Illustration af HOFOR.
04.09.2017

Varmemærket er udarbejdet i samarbejde mellem Bygningsstyrelsen og HOFOR og blev introduceret i maj 2013. Mærkerne er let at læse og forstå for Bygningsstyrelsens statslige lejere. De baserer sig på et enkelt farvesystem, hvor ejendommene er kategoriseret i farver på baggrund af forbrug. Forbruget er graddagekorrigeret og angivet i kWh/m² af det opvarmede areal.

Bygningsstyrelsen har i flere år arbejdet aktivt på at reducere energispildet i især det varme brugsvandssystem. Brugsvandet udgør typisk mellem 5- 25 % af varmeforbruget i kontorejendommene. Som noget nyt bliver dette forbrug derfor angivet særskilt i % af det samlede varmeforbrug på varmemærkerne. Så kan lejerne hurtigt se, om deres forbrug ligger højt eller lavt.

Bygningsstyrelsen oplever, at varmemærkerne er et godt redskab til at skabe opmærksomhed om det skjulte varmeforbrug hos kunderne. Uhensigtsmæssigt forbrug og effekten af tiltag til forbedringer bliver synligt på en letforståelig måde. Samtidig bruger Bygningsstyrelsen varmemærket til en årlig opfølgning og formidling af udviklingen i forbruget og benchmarking med andre kontorbygninger.

I de fem år med varmemærker og benchmarking har Bygningsstyrelsen oplevet, at varmemærket i benchmarkingen er meget anvendeligt til at stille spørgsmål til, hvad forskellen mellem ejendomme skyldes.

'Det er vores erfaring, at det sværeste ikke er at udføre energioptimeringstiltag, men at få dokumenteret og fastholdt energibesparelsen efter arbejdets afslutning. Varmemærket kan samme med intelligent energistyring og energidata hjælpe til at fastholde fokus', udtaler Bjarne Dalgaard, teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen.

Endnu bedre brugervenlige energidata online

Bygningsstyrelsen har samtidigt tidligere i år implementeret et nyt energidatamodul, der giver vores lejere bedre og mere valide data. Allerede dagen efter at et forbrug har fundet sted, kan de fleste statslige institutioner i statsejendomme i hele landet følge deres el-, vand- og varmeforbrug time for time.

Den enkelte institution kan både se data for sit samlede forbrug på tværs af lejemål, bygninger og enkeltinstitutioner, ligesom de kan se data om det detaljerede forbrug i den enkelte bygning. Det giver de statslige kunder en unik mulighed for at kunne sammenligne sit energiforbrug med andre og for at holde øje med utilsigtet og unødigt forbrug. Alle vil også kunne se effekten af en indsats for at spare på energien allerede dagen efter, at et konkret tiltag er sat i gang.

Varmemærkemodellen spreder sig

Andre bygningsejere er også begyndt at anvende samme model for benchmarking af deres ejendomme. F.eks. i projektet 'Energispring' i Københavns kommune. Energispring er et blandt flere initiativer i kommunens klimaplan, hvor målet er at spare 20 % på energiforbruget i bygninger inden 2025. Energispring er en aftale om videndeling og energibesparelser mellem store bygningsejere som bl.a. Bygningsstyrelsen.

Bygningsstyrelsen ser en stor fordel i at andre bygningsejere også anvender vores model til at sammenligne energiforbrug på en letforståelig måde. Derfor håber vi også, at andre bygningsejere vil vælge at offentliggøre varmeforbruget kWh/m² for deres kontorejendomme.