Den enkle vej til energibesparelser

Den enkle vej til energibesparelser går gennem hensigtsmæssig styring af bl.a. varmeanlæg i kontorbygninger. Beregninger fra forsyningsselskabet HOFOR viser, at besparelsespotentialet for københavnske kontorejendomme er op mod 10 %.

29.09.2014

Mandag den 29. september åbner klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen arrangementet ”Den enkle vej til energibesparelser”, hvor HOFOR uddeler prisen "Den Gyldne Termostat" til en københavnsk ejendomsansvarlig, som dels har sparet en masse energi, dels har gjort en stor indsats for at få udviklet og udbredt intelligent energistyring.

Slotsholmen i front som det gode eksempel

I Bygningsstyrelsen har man stor erfaring med intelligent styring af varmeforbruget i styrelsens kontorejendomme i København. HOFOR og Bygningsstyrelsen har installeret fjernaflæste målere i alle styrelsens københavnske kontorbygninger, og på Slotsholmen har dette været en stor øjenåbner for både styrelsen og de ejendomsansvarlige, som har fået et redskab til bedre at styre og følge op på varmeforbruget.

Samtidig har styrelsen uddannet de københavnske ejendomsansvarlige i at holde løbende øje med bygningernes forbrug, med henblik på øget bevidsthed om intelligent brug af bygningerne. Før i tiden målte man på årsbasis, nu kan man se forbruget time for time, og det har bl.a. bevirket, at man nu laver weekendsænkning af temperaturen og har optimeret varmeanlæggene. Det vil sige, at styrelsen kan skære spild fra, uden at det går ud over komforten og indeklimaet i bygningerne.

- Bygningsstyrelsens erfaringer har vist, at energistyring er godt for både pengepungen og klimaet. Det er meget positivt, at vi nu har konkrete erfaringer, som umiddelbart kan kopieres af andre bygningsejere, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, og fortsætter:

- Man kommer langt med isoleringsmaterialer og energiruder, når man vil spare på energien, men erfaringerne fra pilotprojektet på Slotsholmen viser, at der også er besparelser at hente ved intelligent styring af bygningernes varmeforsyning. Den optimale løsning er at lade energistyring og -renovering gå hånd i hånd, fortæller ministeren.

Slotsholmen er på ca. 145.000 m2, hvilket svarer til godt 1.000 parcelhuse. Her har besparelsen siden 2012 været 2.220 MWh. Omregnet i kroner er det en besparelse på ca. 1,2 mio. kr. årligt, eller ca. 15 % af Slotsholmens samlede varmeforbrug.

Stort potentiale for de private ejere af kontorejendomme

I Bygningsstyrelsen vil man nu brede erfaringerne ud til hele landet, og håbet er, at erfaringerne fra pilotprojektet på Slotsholmen vil brede sig til de private ejere af kontorejendomme også:

- Vi ved, at ca. 40 % af vores samlede energiforbrug relaterer sig til vores bygninger, så derfor er der også et kæmpe potentiale her. I Bygningsstyrelsen gør vi meget for at spare på energien i vores egne ejendomme, men vi vil også gerne have de private udlejere i tale, da potentialet ikke kun begrænser sig til statens ejendomme, fortæller teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen, Bjarne Dalgaard.

Hos HOFOR samarbejder man allerede med flere store private ejere af kontorejendomme, og her er man heller ikke i tvivl om, at potentialet i både kroner og ører og sparet CO2 er stort. Chefingeniør hos HOFOR, Morten Skov, siger:

- Vi er sikre på, at arbejdet med adfærd, større opmærksomhed og fjernaflæsning kan give store resultater. Vores første erfaringer viser, at det ad den vej er mulig at opnå store besparelser på varmeregnskabet i selv gamle, fredede bygninger, hvor det ofte kan være svært at få lov til at energirenovere. Vi vurderer, at der gennemsnitligt kan opnås 10 % i energibesparelser ved at optimere varmeanlæggene i større københavnske ejendomme og styre dem hensigtsmæssigt.  Det svarer cirka til, at der kan spares 400 GWh pr. år, hvilket er mere end 20.000 parcelhuses årlige forbrug – så der er meget at komme efter.

"Den Gyldne Termostat"

29. september afholder HOFOR og Bygningsstyrelsen et arrangement på Christiansborg om emnet med indlæg af bl.a. klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. HOFOR indstifter ved den lejlighed prisen "Den Gyldne Termostat", der uddeles til en ejendomsansvarlig, der har gjort en særlig god indsats i forhold til energibesparelser.

Fakta

Lys, varme og strøm i bygninger udgør op mod 40 % af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor er vi nødt til at skrue ned for termostaterne, hvis vi vil reducere vores energiforbrug og CO2-udslip.

Fjernaflæste data er en vigtig del af intelligent energistyring – viden er forudsætningen for at ændre adfærd i den rigtige retning. Hertil kommer uddannelse af de ejendomsansvarlige.

Energistyring handler om simple tiltag, der sparer kroner og CO2: sænkning af temperaturen i weekenden, indstilling af temperaturer i varmeanlægget og at begrænse spildet fra det varme brugsvand.

HOFOR vurderer, at der gennemsnitligt kan opnås energibesparelser på 10 % ved at optimere varmeanlæggene i større københavnske ejendomme og styre dem hensigtsmæssigt. Det svarer til, at der spares 400 GWh pr. år, hvilket er mere end 20.000 parcelhuses årlige forbrug.

Pilotprojektet på Slotsholmen, der har kørt siden 2011, viser en tydelig effekt. Besparelsen er på 2.220 MWh. En vigtig pointe er, at det er muligt at nå de gode resultater også i gamle fredede bygninger, hvor det ellers kan være svært at gennemføre traditionelle bygningsrenoveringer. Den røde bygning er et godt eksempel herpå.

Case – Den Røde Bygning (Finansministeriet)

Finansministeriets røde bygning er efter sigende Danmarks ældste kontorbygning. Den er udsmykket med barok facade-symbolik, gyldne tapeter og marmorkamin. Frederik Den Fjerde og hans bygmester tænkte ikke særlig meget på energiforbruget og da slet ikke på klimaet for 300 år siden, da bygningen blev opført.

I dag er Finansministeriet alletiders målestok for, hvor langt vi kan komme med simple metoder, der reducerer energiforbruget i bygninger. Netop her har Bygningsstyrelsen og HOFOR bevist at der for små penge er store besparelser at hente.

Finansministeriets røde bygning bruger i dag 20 % mindre varme end i 2011. Besparelserne er opnået ved en kombination af energirenovering og energistyring, hvor man nøje har overvåget og analyseret energiforbruget og hurtigt reageret på varsler om vind og vejr.

Registreringen af energiforbruget giver så detaljeret viden om bygningens brug og forbrug, at den ejendomsansvarlige i Finansministeriet sidste år kunne se på tallene, at finanslovsforhandlingerne havde trukket ud. Der var simpelthen brugt mere energi fordi der havde været folk i huset i flere af døgnets timer end normalt.

Resultaterne med energistyringen er så lovende, at Bygningsstyrelsen er gået i gang med at styre energien på samme måde i statens andre kontorejendomme i København. Til næste år går styrelsen også i gang i resten af landet.