Mindeord

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departementschef Thomas Egebo skriver mindeord om Bygningsstyrelsens direktør Carsten Jarlov.

  • Carsten Jarlov Carsten Jarlov
  • Carsten Jarlov Carsten Jarlov
  • Carsten Jarlov ved en konference for PuRE-net, som han var præsident for Carsten Jarlov ved en konference for PuRE-net, som han var præsident for
01.12.2014

Carsten Jarlov er død.

Carstens pludselige død er et chok og et tab for alle os, der kendte ham. Og i skrivende stund går mine tanker især til Carstens familie og nærmeste.

Mine tanker kredser samtidig om mindet om en god kollega, som jeg havde stor tillid til. Et nysgerrigt og åbent menneske, der så muligheder og gerne tænkte nyt. Et kompetent, seriøst og løsningsorienteret menneske, der var en god kammerat, og som jeg derfor vil savne ikke alene for det faglige samarbejde, men også på det menneskelige plan.

Carsten var en erfaren kapacitet i statsadministrationen. Han tog sine slag med oprejst pande og et ukueligt fokus på bolden og de opgaver, der var hans. Gennem de seneste år var det byggeområdet, der nød godt af hans evner.

I dobbelt forstand kan man sige, at han tog opgaven på sig, når det handlede om at bygge op, renovere og forny. Det gjorde han i sin tid i Slots- og Ejendomsstyrelsen, og det har han gjort siden 2011 i Bygningsstyrelsen. Han efterlader sig derfor vigtige fingeraftryk på Danmarks bygninger på tværs af deres funktioner. Lige fra slotte og slotshaver til universitetsbygninger, statens kontorejendomme, domstole og politistationer. Og som et eksempel på spændet i hans arbejde, så efterlader han ikke mindst et vigtigt fingeraftryk på fristaden Christiania. Her fik han til opgave at forhandle tingene på plads med christianitterne på vejen hen imod en lovliggørelse af fristaden – og her fik han god brug for sine  store diplomatiske evner.

For Carsten handlede det  om kvalitetsbyggeri og god forvaltning af statens penge,  men det handlede i høj grad også om kultur og mennesker. Han kunne tale med alle – høj som lav. Han havde en umiddelbar tilgang til andre mennesker og insisterede på at være i øjenhøjde med alle. Som det også kom til udtryk, da han valgte ikke at have sit eget kontor i Bygningsstyrelsens nye kontorbygning. I stedet arbejdede han fra et mødebord i åbent kontor blandt sine medarbejdere.

Når et liv afsluttes brat, sættes mange ting i perspektiv. Der er ting, man ville ønske man havde nået at få sagt. Ting, man ville ønske Carsten selv kunne have nået at følge til dørs og sætte de sidste fingeraftryk på. Omvendt nåede Carsten heldigvis at få sat sit præg på umådelig meget før sin pludselige død. Jeg er taknemmelig for, at vores veje krydsedes, og jeg ved, han vil blive savnet.

Æret være Carstens minde.