Hvad laver Bygningsstyrelsen?

Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed, bygherre og leverandør af statslige arbejdspladser.

  • Visualisering af den kommende nye arkitektskole i Aarhus: Vargo Nielsen Palle og ADEPT Visualisering af den kommende nye arkitektskole i Aarhus: Vargo Nielsen Palle og ADEPT
  • Vejdirektoratet i Skanderborg. Foto: Asbjørn Haslov Vejdirektoratet i Skanderborg. Foto: Asbjørn Haslov

Vi har fokus på at tilbyde vores kunder - universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen - moderne, funktionelle og omkostningseffektive rammer. Lokaler og bygninger har stor indvirkning på indlæring, effektivitet og arbejdsglæde, og de er derfor ikke uden betydning for de mennesker, der færdes i bygningerne og i sidste ende for, at institutionerne kan løse deres kerneopgaver.

Vi løser vores kunders lokalebehov ved at skaffe lokaler i enten statsejede eller privatejede ejendomme. Når en kunde står med et ændret lokalebehov på grund af fx organisationsændringer, analyserer Bygningsstyrelsen forskellige løsninger på baggrund af kundens behov. En løsning kan fx være at ombygge de eksisterende lokaler eller købe en ejendom.

For kunderne i centraladministrationen kan Bygningsstyrelsen fra 2019 levere både lokaler og lokalerelaterede serviceydelser som rengøring, kantine med videre.

Bygningsstyrelsen er opdelt i tre kerneforretninger, der løser forskellige dele af vores arbejde for at finde de mest optimale løsninger til vores kunder.

  1. Byggeri: Bygningsstyrelsen arbejder hele tiden på at opbygge en stærkere bygherrefunktion for vores varetagelse af byggeprojekter. Vi bestræber os på at tilbyde omkostningseffektive løsninger, der bliver gennemført til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Læs mere om denne del af vores arbejde her.
  2. Facility management: Bygningsstyrelsen har fokus på at skabe en stærk integreret facility managementfunktion, der med fokus på høj brugertilfredshed og forsvarlig forvaltning af statens ejendomme arbejder med vedligehold og implementering af statens facility management. Læs mere om denne del af vores arbejde her.
  3. Udlejning: Bygningsstyrelsen bestræber sig på at udleje og administrere statens ejendomme effektivt, så vores kunder oplever at få tilbudt konkurrencedygtige løsninger og statens omkostninger til ejendomme holdes så lave som muligt. Læs mere om denne del af vores arbejde her.

Du kan læse mere om Bygningsstyrelsens kerneopgaver i menuen til venstre.