Campusudvikling

Læs om campusudvikling.

Vidensbyggeriet vokser i skala og der pågår i disse år massive investeringer i universitetsmiljøerne i Danmark. Planlægning af universiteter handler i dag om byomdannelse, regional udvikling og dannelsen af kraftcentre for forskning og undervisning.

Samtidig søger universiteterne i samspil med lokalområdet at skabe attraktive og levende campus- og studiemiljøer som en del af universiteternes identitet. I en international konkurrence om viden og talent kan universiteter og andre uddannelsesinstitutioner både bidrage til og drage nytte af det fysiske miljø omkring dem.

I Bygningsstyrelsen tilbyder vi at hjælpe landets universiteter med inspiration og løsninger til en strategisk udvikling af campusområder gennem et samarbejde om helhedsplaner mellem universitet og Bygningsstyrelsen.

Læs mere om helhedsplaner via menuen til venstre.