Arkitektkonkurrencen om Institut for Biomedicin i Aarhus finder sin vinder den 6. juni

22.05.2012
Onsdag den 6. juni 2012 kl. 10.30 – 12.00 kårer vi vinderprojektet i arkitektkonkurrencen: Aarhus Universitet, Faculty of Health, Forskningsfaciliteter til Institut for Biomedicin.

Bygningsstyrelsen og Aarhus Universitet har i fællesskab udskrevet en arkitektkonkurrence om udvidelse og opgradering af Institut for Biomedicins forskningsarealer med tilhørende stalde og core-faciliteter. 
Projektet består af et nybyggeri på 8.300 m2 laboratoriebygning over jord, samt ca. 4.000 m2 underjordiske anlæg og endvidere en modernisering af ca. 14.400 m2 laboratorie- og undervisningsfaciliteter i de eksisterende sundhedsvidenskabelige bygninger i Universitetsparken.
Umiddelbart efter offentliggørelsen kan du, her på siden, læse om vinderprojektet, se juryens betænkning og læse pressemeddelelsen.

Konkurrencen omfatter både nybyggeri og opgradering af eksisterende sundhedsvidenskabelige bygninger i Universitetsparken – Bartholinkomplekset (se billederne) og Anatomikomplekset.