Ét spadestik nærmere dansk forskning med globalt potentiale

Når spaden bliver sat i jorden, er Danmark kommet endnu tættere på at få et nyt forskningscenter, der kan måle sig med de bedste ude om i verden.

Her vises en tegning af perspektiv af LIFE Her vises en tegning af perspektiv af LIFE
16.01.2014

Unikt hus til unik forskning

Bygningsstyrelsen opfører for Københavns Universitet nye, moderne forskningsfaciliteter, der skal give forskere og studerende på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet optimale vilkår for fremtidens planteforskning.

Copenhagen Plant Science Centre 1 er navnet på det nye, unikke laboratoriebyggeri, som snart skyder op af jorden på Frederiksberg Campus. Her skal forskerne forsøge at løfte nogle af de største udfordringer verden står overfor med hastigt voksende befolkningstal og øget pres på naturens ressourcer.

Planteforskerne på Københavns Universitet arbejder på at øge planternes
udbytte ved brug af færre ressourcer. Eksempelvis skal der forskes i fremstilling af
plastmaterialer uden brug af råolie, optimering af planter til medicinsk brug og optimering af plantebaserede stoffer til foder, fibre og indholdsstoffer i madvarer.

Copenhagen Plant Science Centre forventes at udvikle, tiltrække og fastholde nogle af verdens dygtigste og fremmeste forskere og studerende, og vil stå klar til ibrugtagning ultimo 2016.

Program for første spadestik

Fredag den 17. januar 2014 kl. 14.00-15.30 markerer første spadestik starten på
byggeriet af Copenhagen Plant Science Centre 1:

14.00 Velkomst ved Carsten Jarlov, Direktør i Bygningsstyrelsen
14.10 Tale ved Jørgen Glenthøj, Borgmester i Frederiksberg Kommune
14.15 Tale ved Ralf Hemmingsen, Rektor ved Københavns Universitet
14.20 Tale ved Svend Christensen, Institutleder ved Institut for
            Plante- og Miljøvidenskab
14.25 Tale ved Lundgaard og Tranberg Arkitekter
14.30 1. spadestik: Carsten Jarlov, Borgmesteren, Ralf Hemmingsen,
            Svend Christensen og Henrik Schmidt.

Pressen er velkommen.

Kontaktpersoner

Presseansvarlig i Bygningsstyrelsen, Christian Lietzen på 4170 1071
Byggechef, Københavns Universitet, Suzanne Søderberg på 2056 0080
Vice-centerleder i Copenhagen Plant Science Centre, Professor Poul Erik Jensen på 3533 3340.