Erhvervsarkivet Aarhus, Smykkeskrinet

  • Erhvervsarkivet, også kaldet 'Smykkeskrinet'. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen Erhvervsarkivet, også kaldet 'Smykkeskrinet'. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen
  • Erhvervsarkivet. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen Erhvervsarkivet. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen
  • Erhvervsarkivet. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen Erhvervsarkivet. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen
  • Erhvervsarkivet. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen Erhvervsarkivet. Foto: Rønnow Arkitekter A/S og Bygningsstyrelsen

Erhvervsarkivet i Aarhus – også kendt som 'Smykkeskrinet' – huser, som kaldenavnet afslører, en række af 'skatte', som skænker stedet en høj kulturhistorisk værdi. Bygningen blev allerede i sin bygningstid anerkendt som særligt unik og er så sent som oktober 2018 blevet kåret til Aarhus' 9. smukkeste bygning af Århus Stiftstidende.

Et teknologisk og arkitektonisk unikum

'Smykkeskrinet', der er beliggende på Vester Allé 12, blev opført i 1898-1902 som Statsbibliotek. Bygningen er tegnet og opført af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann, som også er manden bag blandt andet Aarhus Teater, Marselisborg, Aarhus Toldkammer og Københavns Politigård. I 1962 flyttede Statsbiblioteket, hvorefter Erhvervsarkivet i 1963 overtog den statsejede bygning. Arkivet havde til formål at indsamle og bevare væsentligt kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og at gøre det tilgængeligt for forskning. Erhvervsarkivets opgaver blev i 2016 flyttet til Rigsarkivet i Viborg.

Ved åbningen i 1902 blev bygningen på Vester Allé anset som et af tidens mest moderne byggerier, blandt andet grundet et meget avanceret og fremsynet system til naturlig ventilation. Også udsmykningen, som delvist blev udført i samarbejde med billedkunstner Karl Hansen Reistrup, er ganske særlig. Bygningens indre er blevet kaldt et nationalromantisk skatkammer. Bygning, forareal med mure og indkørsel samt læsesalens nagelfaste inventar og lysekroner har været fredet siden 1988.

Skrin, søjler og symbolik

Erhvervsarkivet er, som flere af Kampmanns bygninger, inspireret af arkitektens associationer. Bygningen har en lav og indbydende facade med en næsten renæssanceagtig, rigt dekoreret indgangsportal samt høje vinduer, der opdeler bygningen, som var det en søjlerække. På afstand henleder arkivet derfor tankerne på både skrinet, der lukker sig om sine skatte, men også templet Partheon på Akropolis. Arkitekturen gemmer også på andre symboler såsom en tagkant kronet med cementstøbte ugler, stablede bogruller under tagets udhæng og assyriske løver som indgangens bevogtere. De overdådige udsmykninger på facade, stuk og glasmosaikker har en høj bevaringsværdi. En fortælling om havet i entreen, engen med planter og insekter i læsesalen og oplistningen af datidens store forfattere er en vigtig del af bygningens historie. Det er ikke uden grund, at huset betragtes som et betydeligt værk i dansk arkitektur.

Originalitet i højsædet i ombygning

Bygningen på Vester Allé skal i fremtiden være en del af Retten i Aarhus og indrettes med retssale, mødelokaler og kontorer til Skifte- og Fogedretten. Dette er ét led i, at det århusianske retsembede skal samles på Vester Allé 10 og 12. Fordi det tidligere erhvervsarkiv er fredet, er ombygningsprojektet meget forpligtende; der er store arkitektoniske værdier, der skal bevares, og nye lag skal leve op til både skønhed, originalitet, holdbarhed og brugbarhed i det originale 'skrin'. I detaljeringen af de nye tilføjelser tages udgangspunkt i en moderne fortolkning af den oprindelige skønhed. Originaliteten sikres ved, at oprindelige rumstrukturer, overflader og materialer bevares og synliggøres, og at skæmmende senere tilføjelser fjernes.

Bygningsstyrelsen forventer at bygningen er klar til indflytning sommer 2020.