Det lyder dyrt…

… at udskifte alle blandingsbatterier med nye, berøringsfrie, sensor armaturer.

28.04.2014

Men det er det ikke. Tværtimod er der både mange penge og meget vand at spare. Og så bidrager de nye armaturer tilmed til en bedre hygiejne.

På Slotsholmsgade 12 har Bygningsstyrelsen netop udskiftet samtlige blandingsbatterier med nye berøringsfrie sensor armaturer. Slotsholmsgade 12 huser Økonomi- og indenrigsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Ved at udskifte de gamle blandingsbatterier sparer ministerierne ca. 763 m3 vand årligt, og dermed får de nye armaturer en tilbagebetalingstid på kun 16 måneder.