Holmens Kanal 20 - Overformynderiet, facaderenovering og -restaurering

Bygningsstyrelsen restaurerer og renoverer Overformynderiet

Holmens Kanal 20, 1016 København K Vis placering på kort
  • Skitse tegnet af arkitekten Frits Schlegel omkring 1937 Skitse tegnet af arkitekten Frits Schlegel omkring 1937
  • Overformynderiet Overformynderiet
  • Gården Gården
  • Gården Gården
  • Udsigt fra toppen af Overformynderiet Udsigt fra toppen af Overformynderiet
  • Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet
  • Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet
  • Gulvet i lokalet "Badekaret" i Overformynderriet Gulvet i lokalet "Badekaret" i Overformynderriet
  • Marmor til facaden Marmor til facaden

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Rådgiver
Bertelsen & Scheving arkitekter
Ingeniør
Jørgen Nielsen Rådgivende ingeniører
Entreprenør
Naturstensentreprenør E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S
Øvrige
Betonrenovering: Ommen & Møller
Areal
10.905 m2
I brug
2018

Bygningen Overformynderiet er fra 1937 og tegnet af arkitekten Frits Schlegel.

Læs mere om bygningens historie under 'Historiske ejendomme'.

Facaderenovering og -restaurering

Bygningsstyrelsen facaderenoverer og -restaurerer Overformynderiet. Både betonen og marmorbeklædningen bliver renovereret. Hele bygningen er beklædt med en unik marmor fra Maarmorilik i Nordgrønland. I dag er stenbruddet lukket, og marmoret kan derfor ikke genanskaffes. Man har på den baggrund valgt at genanvende det nuværende marmor. For at få nok marmor til restaureringen bruges en særlig honeycomb-teknik.

Honeycomb-teknikken er anvendt siden 1968. Man klæber en cellestruktur på hver side af marmorpladen, hvorefter man flækker pladen. På den måde får man to marmorplader ud af én. Ved at bruge denne teknik kan den gamle marmor, som allerede er brugt på Overformynderiet, genanvendes til at renovere
facaden.

Betonen i facaden bliver også gennemgribende renoveret. Her har en udfordring blandt andet været, at den gamle beton var behandlet med PCB-holdig maling, hvilket er blevet fjernet ved nedslibning i lukkede kabiner med sug på både sliber og kabiner.

Udskiftning af 3.000 m søjler

Totalrenoveringen af facaden består blandt andet i at pille hver af de 4 meter høje søjler ned og erstatte dem. Det løber i alt op i tre kilometer søjler à 180 kg.

Formålet har blandt andet været at fremhæve Schlegels klare linier i facaden og lade den grønlandske marmor tale for sig selv.

Husets udtryk bliver restaureret tilbage til den oprindelige "stripped classicism".

Du kan se en film om marmorrenoveringen herunder.