Konkurrenceprogram - Vidensbydel Nørre Campus

Konkurrenceprogram 2010

København må som andre moderne storbyer omsætte viden til økonomisk vækst, og Københavns Universitet er bevidst om potentialet i et tættere samspil med byen. Forskning og uddannelse er i dag forudsætninger for økonomisk udvikling på samme måde som billige råstoffer og billig arbejdskraft tidligere var det. Dette gælder ikke mindst i en by som København, hvor både uddannelsesniveauet og lønniveauet er højt efter international standard, men hvor vidensdelingen mellemforskellige sektorer ifølge OECD er mindre end i sammenlignelige storbyer. Der er brug for incitamenter til at overvinde fysiske, organisatoriske og holdningsmæssige barrierer.