AU, Health

Forsknings- og undervisningsfaciliteterne på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet skal udvides og renoveres.

Nordre Ringgade 1 , 8000 Aarhus C Vis placering på kort

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Arkitekt
Cubo Arkitekter A/S
Landskabsarkitekt
Møller og Grønborg
Ingeniør
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
I brug
2017

Forsknings- og undervisningsfaciliteterne på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet skal udvides og renoveres. To nye, parallelle bygninger, der skal rumme fremtidens hypermoderne, biomedicinske forskning, er på vej i Universitetsparken i Aarhus. Byggeriet af to nye, parallelle karakteristiske længehuse, der bindes sammen af et stort atrium i midten, udgør den nye Skou Bygningen.

Samtidig vil den eksisterende Bartholin Bygning få en markant ændret facade med glasparti ud mod parken.

For at sikre at de store kvaliteter i Universitetsparken bevares, er området styret af en forholdsvis stram lokalplan, der sætter en begrænsning for, hvordan området kan udnyttes. 

Projektet består af:
Nybyggeri på 8.300 kvm. laboratoriebygning over jorden
Nybyggeri på ca. 4.000 kvm. underjordiske anlæg
Modernisering og ombygning af ca. 14.400 kvm. bygninger under Institut for Biomedicin, Bartholin Bygningen og dele af Anatomi-komplekset.

Stade på projektet:
Nybyggeri er under udførelse.
Modernisering og ombygning er under projektering. Udførelsen forventes opstartet medio 2017.

Der blev afholdt rejsegilde den 25. august 2016.

Nybyggeri

I kraft af nybyggeriets størrelse og tyngde danner det et nyt "hovedhus" i nærområdet. Bygningsgavlene, hvor de mere offentlige og sociale funktioner er placerede, reflekteres således i den ydre fremtoning som en tydelig markering og vejviser af ankomstområder, men også som en placering af "de nye" blandt de gamle. Der etableres otte forskningsenheder i nybygningen.

Bartholinkomplekset

Bartholinkomplekset har en særlig smuk placering ved søerne og afgrænser som en beskyttende væg Universitetsparkens centrale område mod Nørregade. Bygningskomplekset fremstår som et arkitektonisk markant bygningsværk og er grundlæggende en velfungerende forskningsbygning. Der etableres et socialt omdrejningspunkt, som mangler i dag i forhold til nutidens krav.

Anatomi i bygning 1233 og 1234

Her er der tale om et forholdsvis begrænset indgreb i den eksisterende bygningsfysik. Planløsningen optimeres, så bygning 1234 indrettes som ren laboratoriebygning. Forskningsenhedernes kontorafsnit placeres i bygning 1233. Det sociale omdrejningspunkt placeres på alle etager som overgangsled mellem bygning 1233 og 1234.

Animation af vinderprojektet

Følg udviklingen

dette link kan du se droneoptagelser af projektets udvikling, ligesom du kan læse opdateringer af projektets status. Siden opdateres løbende.