Informationsmøder afholdt i Øst- og Vestdanmark

Bygningsstyrelsen har afholdt informationsmøder om facility management i Valby d. 25. oktober og Skanderborg d. 26. oktober for institutionerne i første bølge.

Formålet med informationsmøderne var at informere bredt om projektet og at skabe rum for spørgsmål og debat. I Valby havde ca. 40 takket ja til invitationen og i Skanderborg deltog ca. 25.

Bygningsstyrelsens daværende direktør Gyrithe Saltorp indledte informationsmøderne med at fortælle om baggrund og perspektiver for etableringen af en fælles facility managementløsning i staten. Herefter fortalte kontorchef for facility management Henrik Stub om beslutningsgrundlaget og arbejdet i projektet. Moderniseringsstyrelsen deltog med et oplæg om personaleforhold. Endelig fortalte Emil Blomqvist Lund om Rigspolitiets erfaringer med at indkøbe og drive en integreret facility managementløsning. Emil arbejder i dag i Bygningsstyrelsen, men har en fortid i Rigspolitiet.

Undervejs var der mange spørgsmål fra deltagerne og livlig debat om bl.a. personaleforhold, markedssituationen, businesscasen og afgrænsningen af facility management.

Se det samlede oplæg ved informationsmøderne her