Holmens Kanal 20, Overformynderiet

En bygning til statens opdragelsesanstalt

  • Overformynderiet Overformynderiet
  • Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet
  • Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet Lokalet "Badekaret" i Overformynderriet
  • Gulvet i lokalet "Badekaret" i Overformynderriet Gulvet i lokalet "Badekaret" i Overformynderriet
  • Gården Gården
  • Gården Gården
  • Skitse tegnet af arkitekten Frits Schlegel omkring 1937 Skitse tegnet af arkitekten Frits Schlegel omkring 1937
  • Udsigt fra toppen af Overformynderiet Udsigt fra toppen af Overformynderiet

Bygningsstyrelsen er ved at renovere og restaurere det gamle Overformynderi på Holmens Kanal 20 – en institution indført i 1619 af Christian IV som en institution, der skulle holde øje med de borgere, som ikke kunne opføre sig ordentligt i samfundet. Christian IV udpegede rige købmænd i de forskellige købstæder til at varetage opgaven. Funktionen blev sidenhen overtaget af staten.

Ny og fleksibel bygning

Bygningen på Holmens Kanal 20 fungerede som afløser for Overformynderiets tidligere lokaler på hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade. Den er tegnet af arkitekt Frits Schlegel og blev i 1935-37 opført som både kontor- og forretningsbygning. Overformynderiet flyttede i 1937 ind i bygningens ene del, mens resten skulle udlejes til andre statsinstitutioner. Bygningen huser også både en større åben gård og en mindre overdækket lysgård.

Bygningen er udført som jern-betonskeletbygning med den begrundelse, at det skulle være en fleksibel udformning i tilfælde af, at der senere skulle foretages ændringer i både det indre og det ydre. Facaden mod Holmens Kanal er lavere end de resterende tre. Det skyldes, at grunden havde forskellige servitutter om facadehøjder mod de forskellige gader, som omkranser grunden. I sidste ende blev der dog givet tilladelse til ens højder – på nær facaden ud mod Holmens Kanal.

Facade af marmor

Også facademurenes beklædning har en finurlig historie. Byggeriet foregik sideløbende med, at man begyndte at bryde grønlandsk marmor, og for at støtte udvindingen deraf, skulle marmoren bruges til beklædning af facademuringen. Under leverancen skiftede man i Grønland til et andet brudsted, hvilket betød, at de nyere marmorplader havde en helt anden struktur end de første. For at få færdiggjort bygningen brugte man alligevel de forskelligartede marmorplader til beklædningen.

Ved renovering af facaden i dag genbruges det gamle marmor, da marmoren ikke kan genskaffes. Man har dog i forbindelse med et nybyggeri på Marmorkajen fundet overskydende marmorblokke, der var blevet brugt til at fylde havnebassinet op. Blokkene kan nu supplere renoveringen af Overformynderiets marmorfacade.

Økonomi, praktik og nytænkning i højsædet

Bygningsarbejdet blev estimeret til datids kr. 2.485.000, hvilket det også endte med at koste. For bygningens indre udformning var der lagt vægt på økonomiske og praktiske løsninger. Det var også gennemgående for bygningen, at den på mange måder var nytænkt. Konstruktionerne var nye og eksperimenterende typer af løsninger, gammeldags træreoler og -pulte blev skiftet ud med stål og nye klimaanlæg revolutionerede regulering af temperaturer og fugtighed.

Overformynderiet ligger centralt i forhold til Slotsholmen, og når det i efteråret 2018 er gennemrenoveret både indvendigt og udvendigt, skal det igen rumme gode, fremtidssikrede og fleksible kontorer. Her får nogle statslige institutioner rammer, som er tilpasset de skiftende politiske behov.