Rigsarkivet på Kalvebod Brygge - OPP

På Kalvebod Brygge i København ligger det nye Rigsarkiv. Arkivet er bygget til at kunne rumme omkring 370 hyldekilometer med arkivalier, hvilket svarer til godt og vel 800 års danmarkshistorie.

Kalvebod Brygge 32 , 1560 København V Vis placering på kort
  • Rigsarkivet på Kalvebod Brygge: Detalje i murværket Rigsarkivet på Kalvebod Brygge: Detalje i murværket

FAKTA

Bestiller
Bygningsstyrelsen
OPP-leverandør
OPP Pihl Arkivet A/S
Arkitekt
PLH Arkitekter
Ingeniør
Grontmij - Carl Bro A/S
Entreprenør
Pihl & Søn A/S
I brug
2009

På Kalvebod Brygge i København ligger det nye Rigsarkiv. Arkivet er bygget til at kunne rumme omkring 370 hyldekilometer med arkivalier, hvilket svarer til godt og vel 800 års danmarkshistorie.

De nye magasinbygninger bruges af Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland og i en årrække også af Det Kongelige Bibliotek. Formålet med byggeriet var hurtigst muligt at sikre varigt betryggende opbevaringsforhold for eksisterende og kommende statslige arkivalier.

Magasinerne er tegnet af PLH arkitekter og er karakteriseret ved store vinduesløse mure med grafiske relieffer. På taget af en af bygningerne er anlagt et haveanlæg i form af et grønt strøg med små stier og opholdsrum med bænke.

Haven er med til at sikre den konstante luftfugtighed og temperaturforhold, som er helt central for den optimale opbevaring af Rigsarkivets samlinger.

Det nye Rigsarkiv blev som det første statslige byggeprojekt opført som offentligt-privat partnerskab (OPP). Efter et udbud indgik det daværende Slots- og Ejendomsstyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet og Statens Arkiver kontrakt med OPP Pihl Arkivet A/S den 29. juni 2007.

Aftalen indebar, at OPP Pihl Arkivet har designet og bygget arkivet samt at de står for drift og løbende vedligeholdelse. OPP-leverandøren varetager endvidere rengøring af Rigsarkivet.

Ved aftaleperiodens ophør i 2037 har staten en køberet til arkivet, ligesom OPP-leverandøren har en salgsret.

Regeringen besluttede den 18. juni 2004, at de nye magasiner skulle udbydes som et offentlig-privat partnerskab. Baggrunden for beslutningen var ønsket om at opnå erfaring med samarbejdsformen, der indebærer, at den private part ikke alene skal stå for byggeriet, men også bliver ansvarlig for finansiering, bygningsvedligehold, bygningsdrift og visse serviceydelser.

Bygningsstyrelsen har siden draget nytte af erfaringerne i forhold til flere OPP-projekter, som er kommet til efterfølgende.