Kundetilfredshedsundersøgelse

Bygningsstyrelsen gennemfører hvert år en tilfredshedsundersøgelse blandt vores kunder for løbende at kunne forbedre vores indsatser. I år udsender vi undersøgelsen i perioden 17. september til 1. oktober 2018.

10.09.2018

For løbende at kunne styrke samarbejdet med vores kunder er det meget vigtigt for os at høre om jeres oplevelser og erfaringer med at samarbejde med Bygningsstyrelsen.

Derfor vil vi opfordre alle vores kunder til, når I modtager en mail med link til årets undersøgelse, at bruge 5-10 minutter på at angive jeres vurdering af de ydelser mv., som vi leverer til jer.

Vi ser frem til at modtage jeres tilbagemeldinger.