Statens Facility Management - Bølge 1

Velkommen til din nye serviceløsning. En lukket side for brugere i bølge 1.

Nyt på Statens FM


09.10.19
Servicekateloget er opdateret med oversigt over udvalget i de forskellige buffeter alt efter antal brugere på lokaliteten.

Find servicekateloget

......................................................................................

Størstedelen af servicefunktionerne i staten samles i en samlet løsning, Statens Facility Management.

Din institution er sammen med 30 andre institutioner med i bølge 1.

Bygningsstyrelsen har indgået kontrakt og partnerskab med ISS for bølge 1 de næste syv år. Bygningsstyrelsen vil sammen med ISS levere en løsning med fokus på kvalitet, effektivitet og brugertilfredshed.

Serviceløsningen hos Statens Facility Management består af syv serviceydelser, som er samlet i én integreret serviceløsning. Hver serviceydelse er designet til at give både medarbejdere og gæster en god serviceoplevelse.Det gør vi blandt andet ved et nærværende og imødekommende servicepersonale, rene omgivelser, velsmagende mad, professionelt vedligehold af jeres bygninger og installationer samt velholdte udendørsarealer.

Kort sagt: Bygningsstyrelsen tager sammen med ISS sig af de opgaver, der bidrager til at få din hverdag til at fungere optimalt, så du og dine kolleger kan fokusere på jeres opgaver.

BYGST Serviceportal

Du finder login til Bygst Serviceportal til venstre på denne side, og du finder vejledninger til serviceportalen under BYGST Serviceportal.

Alle skal godt fra start

Det er aftalt mellem ISS og Bygningsstyrelsen, at de første to måneder, dvs. oktober og november 2019, er såkaldt graceperiode, hvor ISS og Bygningsstyrelsen skal få løsningen til at køre ude i virkeligheden hos jer. Der vil være elementer, som ikke fungerer optimalt fra start, og Bygningsstyrelsen og ISS håber på alles forståelse og tålmodig med løsningen.

Det er dog utrolig vigtigt, at du som bruger hjælper med at indmelde alle eventuelle fejl og uhensigtsmæssige processer, da det kan være helt essentielle brikker, der gør løsningen bedre. Grace-perioden skal give begge parter ro til at komme rigtigt fra start.