Christianiaområdets historie

Fra middelalderfæstning til selvstyrende samfund. En tour de force igennem Christianiaområdets omskiftelige historie fra 1100-tallet til i dag.

Københavns befæstning 1100-1600

Københavns sø- og landbefæstning, som kan føres tilbage til 1100-tallets middelalderfæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng – specielt kombinationen af sø- og landbefæstning er helt unik. Befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en halvcirkelformet landbefæstning, hvor Kastellet i nord i dag fremstår nyrenoveret, og hvor befæstningen omkring den indre by kun lader sig genkende i parkanlæggenes søer, og den halvcirkelformede søbefæstning, hvor volden, alle bastioner, redaner og grave stadig kan opleves.

Søbefæstningen – Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet – er et af landets mest monumentale fortidsminder, et storslået stykke arkitektur, som trods sin udstrækning og beliggenhed i hovedstadsområdet og på trods af den stigende bebyggelse gennem de senere år fremstår bemærkelsesværdigt intakt.

Op igennem 1600-tallet blev Københavns befæstning moderniseret og udvidet i flere omgange for at beskytte byen, der på det tidspunkt var en dominerende handelsby og administrativt centrum for det dansk-norske monarki. I 1616 lå de første planer til en ny befæstet by mod Amager klar, og i 1617 tegnede ingeniør Johan Semp det første forslag. Dette blev ikke til noget, men allerede i december samme år havde Johan Semp tegnet en anden plan, som blev grundlaget for det første Christianshavn. For at få penge til projektet udskrev kongen en ekstra skat, og for at skaffe bygherrer til det nye Christianshavn, der delvis lå under vand, blev grundene foræret væk, og de fremtidige bygherrer blev fritaget for forskellige skatter og afgifter i en årrække. Allerede i 1623 var selve befæstningen færdig, mens udbygningen af Christianshavn gik noget langsommere.

Nyværk

Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92 forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk. Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i syd, mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord. Hukken var en del af Refshalegrunden, der var omkranset af en pælespærring til beskyttelse af orlogsflåden. Hukken var forbundet med Toldboden via en bro. Med denne sidste udbygning af voldanlægget var havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt.

Nyværk blev projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann og opført med syv bastioner, der blev opkaldt efter den kongelige familie. De syv bastioner er fra syd Ulriks bastion, Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion, Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion. Foran bastionerne var naturligt nok en voldgrav, og foran igen blev i årene 1777-80 Enveloppen - en smal fæstningsvold med 6 redaner (små pileformede fremspring på volden) anlagt. De fem sydligste bastioner og de fem nordligste af redanerne er nu en del af Christiania.

Bastionerne

Ulriks Bastion

Områdets syv bastioner blev opkaldt efter den kongelige familie. Ulriks Bastion er opkaldt efter Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719), søn af Christian V og Sofie Amalie Moth. Bastionen, der først blev benyttet af Søetatens Laboratorium, indgik siden i Bådsmandsstræde Kaserne og har fra 1971 været en del af Christiania.

Sofie Hedevigs Bastion

Sofie Hedevigs Bastion er opkaldt efter Sofie Hedevig (1677-1735), datter af Christian V. På bastionen har været opført først en krudtmølle (1687-1750), senere en oliemølle og i 1860’erne flyttede Hærens Ny Laboratorium hertil. Fra 1971 har bastionen været en del af Christiania.

Vilhelms Bastion

Vilhelms Bastion er opkaldt efter Vilhelm (1687-1705), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1688 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen er i dag indrettet til beboelse. Bastionen har siden 1971 været en del af Christiania.

Carls Bastion

Carls Bastion er opkaldt efter Carl (1680-1729), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1690 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen, der i dag er fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget har siden 1971 været en del af Christiania.

Frederiks Bastion

Frederiks Bastion er opkaldt efter Frederik IV (1671-1730), søn af Christian V. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen, der er i dag fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget er en del af Christiania.

Charlotte Amalies Bastion

Charlotte Amalies Bastion er opkaldt efter Charlotte Amalie, Christian V’s dronning. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen er i dag fredet. Bastionen ligger uden for Christiania.

Christiani Quinti Bastion

Christiani Quinti Bastion er opkaldt efter Christian V (1646-1699). Bastionen indgik i løbet af 1700-årene i Holmens område. Bastionen ligger uden for Christiania.

Bådsmandsstræde Kaserne

Først i 1800-tallet var området øst for Bådsmandsstræde vådt, sumpet og ubebygget. Efterhånden blev dele af det tørlagt og brugt som øvelsesplads for borgervæbningen. I 1831 fødtes ideen om en artillerikaserne på arealet, og et par år senere fremlagde Landmilitæretaten tegninger til et stort kaserneanlæg. I november 1836 kunne 1ste Artilleriregiments Kaserne - Bådsmandsstræde Kaserne - tages i brug. Kaserneanlægget blev opført i gule sten. Hovedfløjen (Fredens Ark), hvoraf kun godt halvdelen blev opført, blev placeret vinkelret på Bådsmandsstræde.

Kasernearealet var på dette tidspunkt ikke større end trekanten mellem nuværende Fredens Ark, Pusherstreet og volden. Siden blev kasernearealet udvidet og udbygget i flere omgange. I de næste 135 år skete der en lang række ændringer af og tilføjelser til det militære anlæg. Da voldene mistede deres forsvarsmæssige betydning byggede forsvaret af pladsmangel inden for voldene magasin og andre brugsbygninger både på og foran voldene.

Christianshavns Vold syd for Torvegade blev opgivet som militært område i 1916 og omdannet til kommunal park. Volden nord for Torvegade indtil Bådsmandsstrædes Kaserne blev overdraget til Københavns Kommune i 1961 og åbnet for offentligheden. Forsvaret afviklede kasernen og ammunitionsarsenalet i perioden 1967-1971.

Christiania

I sommeren 1971 rømmede militæret kasernens arealer. Der var fra myndighedernes side ikke lagt planer for kasernens fremtidige brug. Folk i nabokvarteret fik øje på kasernearealet og mente at det kunne bruges som friareal for de omkringliggende tætbyggede boligkvarterer. Den 18. maj 1971 brød en gruppe mennesker så et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn.

I løbet af sommeren og efteråret 1971 rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug, og 26. september 1971 blev fristaden Christiania’s officielle fødselsdag. En målsætning for Christiania blev formuleret, og den gælder stadig:

"Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges". Således formuleret af Sven, Kim, Ole og Jacob med ret til forbedringer. 13.11.1971.

Skurvogne og eksperimenterende nybyggerier

Tanken var at skabe et selvstyrende samfund, hvor økonomien var baseret på genbrug og bæredygtighed, og hvor kreativitet og virkelyst havde frit råderum. I løbet af kort tid var Christiania befolket af flere hundrede mennesker. I første omgang var det de militære bygninger, der blev brugt og ombygget til beboelse. Så holdt skurvognene deres indtog - det var praktisk med en bolig på hjul i det tilfælde, at Christiania skulle rømmes. Siden fulgte så de eksperimenterende nybyggerier.

Gennem tiden er de første nødtørftige indretninger blevet gjort permanente, de fine militære bygninger er bygget voldsomt om og til, med en fantasifuldhed og respektløshed man ikke ser andre steder. Skurvognene er blevet stationære, hjulene er væk og mange er blevet udbygget både i højden og bredden. De nye bebyggelser spænder fra genbrugsbyggeri i Christianiaånd over supereksperimenterende, gennemdesignede boliger til trætypehuse.

Christiania og staten

I det følgende resumeres Christianias historie for så vidt angår forholdet til staten og de tilsagn, staten har givet til Christiania. Den 31. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale om Fristaden Christianias brugsret til statens arealer og bygninger i området; aftalen blev den 14. juni 1973 bekræftet af et tilsagn fra Forsvarsministeriet, som omfattede perioden indtil den 31. marts 1976.

Forsvarsministeriet anlagde den 1. april 1976 en udsættelsessag, der sluttede 2. februar 1978 ved Højesterets stadfæstelse af Landsrettens kendelse om øjeblikkelig rydning af Christiania. Dommen fik ikke konsekvenser for fristaden. Folketinget besluttede i februar 1978, at der skulle laves en lokalplan for området. I mellemtiden kunne fristaden eksistere under særlige betingelser, som blev bekendtgjort i Statstidende.

I juni 1989 stemte et bredt flertal i Folketinget for Christianialoven, hvis formål er at muliggøre Christianias fortsatte anvendelse af området i overensstemmelse med et særligt landsplandirektiv og en lokalplan. Loven havde samtidig til formål at forhindre ulovligt byggeri.

Christianialovens individuelle tilladelsessystem til benyttelse af bygninger og arealer på området blev ikke taget i anvendelse. I stedet indgik Forsvarsministeriet den 10. oktober 1991 en rammeaftale om brugsretten til Christianiaområdet med Christiania som kollektiv. Denne er flere gange forlænget, senest med udløb til den 1. juli 2004.

I 2004 blev christianialoven revideret med det formål at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som et bæredygtigt kvarter i København. Som led heri skulle der ske en ændring af ejerskabet til området, og der skulle ske en afvikling af den daværende Christianiaordning.

Den 22. juni 2011 indgik Christiania og staten en aftale om det fremtidige ejerskab til Christianiaområdet. Denne aftale dannede grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til en fond, Fonden Fristaden Christiania, den 1. juli 2012.

Med indgåelsen af 22. juni-aftalen og den efterfølgende implementering i fem konkrete købs- og lejeaftaler samt en aftale om genopretning af den fredede Christianshavns Vold er formålet med Christinialoven fra 2004 udtømt. Med aftalerne er der fundet en varig løsning for området og en ændring af ejerskabet, der danner grundlag for, at Christianiaområdet kan udvikle sig til et åbent, rekreativt, bilfrit og bæredygtigt kvarter i København, hvor der er plads til at leve på en anden måde. Aftalerne betyder derfor, at Christiania for første gang siden 1989 ikke længere behøver at være underlagt lovgivningsmæssige særregler for anvendelsen af området. På den baggrund fremsatte klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard den 13. marts et lovforslag om at ophæve særloven for Christianiaområdet pr. 15. juli 2013. Lovforslaget blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget den 4. juni 2013. Fra den 15. juli 2013 gælder der dermed de samme love og regler på Christiania, som der gør i resten af Danmark.

Kilde: København før og nu – og aldrig, bind 7, Palle Fogtdal