NEW AARCH - ny skole til Arkitektskolen Aarhus

Der skal opføres en ny skole på Godsbanearealerne i Aarhus med forventet indflytning ultimo 2020

Godsbanearealerne, 8000 Aarhus Vis placering på kort
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter
  • Vargo Nielsen Palle består af Brian Vargo, Jonas Snedevind Nielsen og Mathias Palle Vargo Nielsen Palle består af Brian Vargo, Jonas Snedevind Nielsen og Mathias Palle
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter
  • Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter Illustration: Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted Arkitekter
  • Vinderne Vargo Nielsen Palle præsenterer projektet Vinderne Vargo Nielsen Palle præsenterer projektet
  • Mange var mødt op til offentliggørelsen af vinderen af projektkonkurrencen. Mange var mødt op til offentliggørelsen af vinderen af projektkonkurrencen.
  • Vicedirektør i Bygningsstyrelsen Signe Primdal Lyndrup og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Vicedirektør i Bygningsstyrelsen Signe Primdal Lyndrup og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.
  • Projektleder Lisa Sørensen præsenterer projektet for konkurrencedeltagerne. Foto: Bygningsstyrelsen Projektleder Lisa Sørensen præsenterer projektet for konkurrencedeltagerne. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Frokosten blev indtaget i solen i en af arkitektskolens mange, hyggelige gårde, og her havde konkurrenceholdene mulighed for at tale med hinanden. Foto: Bygningsstyrelsen Frokosten blev indtaget i solen i en af arkitektskolens mange, hyggelige gårde, og her havde konkurrenceholdene mulighed for at tale med hinanden. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Head of BA Rasmus Grønbæk Hansen viser konkurrencedeltagerne rundt på den nuværende arkitektskole i Aarhus. Foto: Bygningsstyrelsen Head of BA Rasmus Grønbæk Hansen viser konkurrencedeltagerne rundt på den nuværende arkitektskole i Aarhus. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Rundtur i den nuværende arkitektskole for konkurrencedeltagerne. Foto: Bygningsstyrelsen Rundtur i den nuværende arkitektskole for konkurrencedeltagerne. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Konkurrencedeltagerne bliver vist rundt på Godsbanearealerne, hvor den nye skole skal ligge. Foto: Bygningsstyrelsen Konkurrencedeltagerne bliver vist rundt på Godsbanearealerne, hvor den nye skole skal ligge. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Deltagerne inspicerer den store model, hvor deres bud på en ny skole skal kunne placeres. Foto: Bygningsstyrelsen Deltagerne inspicerer den store model, hvor deres bud på en ny skole skal kunne placeres. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Oplæg på kultur- og produktionscentret Godsbanen om de fremtidige planer for området samt økonomien i projektet. Foto: Bygningsstyrelsen Oplæg på kultur- og produktionscentret Godsbanen om de fremtidige planer for området samt økonomien i projektet. Foto: Bygningsstyrelsen
  • Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Atelier Lorentzen Langkilde Aps Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Atelier Lorentzen Langkilde Aps
  • Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Brian Vargo, Jonas Nielsen, Mathias Palle. Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Brian Vargo, Jonas Nielsen, Mathias Palle.
  • Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Erik Giudice Architects Vinderforslag i idékonkurrencen om en ny arkitektskole i Aarhus af Erik Giudice Architects
  • Proces Proces
  • Den nye skole skal placeres ved siden af Kulturproduktionscenteret, Godsbanen, i Aarhus midtby Den nye skole skal placeres ved siden af Kulturproduktionscenteret, Godsbanen, i Aarhus midtby
  • Brugerne på Arkitektskolen Aarhus har sammen med skolens ledelse og Bygningsstyrelsen defineret kravene til den nye skole Brugerne på Arkitektskolen Aarhus har sammen med skolens ledelse og Bygningsstyrelsen defineret kravene til den nye skole
  • Markedsdialog med entreprenører februar 2017 Markedsdialog med entreprenører februar 2017

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Kunde
Arkitektskolen Aarhus
Bygherrerådgiver
SlothMøller, NORD Architects og Arkitema
Rådgiver
Vargo Nielsen Palle, ADEPT, Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Tri-Consult, Steensen Varming og Lendager Arkitekter
Budget
277 mio.
Areal
12.500 m2 samt option om yderligere 2.500 m2
I brug
2020

Arkitektskolen Aarhus skal flytte fra sine gamle lokaler på Nørreport til Godsbanearealerne i Aarhus, der forventes at blive byens nye kreative centrum.

Da Arkitektskolen i Aarhus blev oprettet i 1965, hed det, at den midlertidigt fik til huse i den gamle købmandsgård på Nørreport 20. 50 år senere er hovedadressen stadig Nørreport 20 og skolen er i dag spredt på 10 forskellige adresser. Udover den udfordring det i sig selv giver, er de fysiske rammer generelt blevet utidssvarende i forhold til skolens undervisnings- og forskningsform.

Uddannelses- og forskningsministeriet, Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Kommune og Bygningsstyrelsen er derfor blevet enige om, at der skal opføres en ny arkitektskole på Godsbanearealerne.

Ønsket er en robust og fleksibel bygning, hvor skolen nemt kan tilpasse sig nye krav og behov i fremtiden. Herunder nye undervisningsmetoder samt et varierende elevoptag, som er en hyppig realitet for en arkitektskole. Skolen forestiller sig en rå, fleksibel og åben struktur af generel værkstedskarakter, hvor ansatte og studerende får rig mulighed for at eksperimentere og udfordre fremtidens arkitektur. Ønsket er, at det ikke længere bliver de fysiske rammer, som lægger bånd på skolens udfoldelsesmuligheder.

Født gennem dialog

Projektet NEW AARCH er blevet født gennem en projektmodel, der har stort fokus på at spørge branchen til råds, være åben for nytænkende ideer og inddrage alle relevante faglige kompetencer så tidligt som muligt. Indledningsvist har dialogen bestået i arkitektonisk og funktionelt at give plads til, at de fysiske rammer for en arkitektskole blev udfordret og gentænkt, samtidig med ønsket om tidlig budgetsikkerhed for projektet. Dette er sket i et to faset konkurrenceforløb med en international åben idékonkurrence og en efterfølgende traditionel projektkonkurrence.

I foråret 2016 gennemførte Bygningsstyrelsen idékonkurrencen, hvor tre vindere blev kåret: Atelier Lorentzen Langkilde (Danmark), Vargo Nielsen Palle (Danmark) og Erik Giudice Architects (Sverige/Frankrig). Disse blev efterfølgende bedt om at etablere et fuldt rådgiverteam bestående af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter og blev inviteret til at deltage i projektkonkurrencen på lige fod med tre tidligere prækvalificerede teams, så der i alt var 6 konkurrenceteams. De prækvalificerede var BIG (Danmark), Lacaton & Vassal (Frankrig) og SANAA (Japan).

Projektkonkurrencen blev skudt i gang d. 1. august 2016, og en enig dommerkomité offentliggjorde den 17. marts 2017 vinderen af projektkonkurrencen NEW AARCH. Den nyetablerede tegnestue Vargo Nielsen Palle og tegnestuen ADEPT, som de havde teamet op med, løb sammen med deres tværfaglige team bestående af Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Tri-Consult og Steensen Varming med opgaven foran de både etablerede og internationalt anerkendte tegnestuer.

Bygningsstyrelsen indgik umiddelbart efter offentliggørelsen kontrakt med rådgiverteamet bag projektet. Projektet er siden blevet bearbejdet og detaljeret igennem dialog med arkitektskolens studerende og ansatte, og blev i november 2017 udbudt i totalentreprise med omvendt licitation på baggrund af et udvidet dispositionsforslag. Det vil sige, at den økonomiske ramme for projektet er fastlagt, og at parterne er forpligtet til at udvikle og om nødvendigt justere projektet indenfor denne ramme. Det vindende rådgiverteam bliver tilknyttet totalentreprenøren som dennes rådgiver og får dermed ansvaret for gennemførelse af projektet fra spæd idé til færdigt byggeri.