SDU, Alsion

Visionen er at skabe et unikt miljø for forskning, udvikling, uddannelse og kultur.

Alsion 2, 6400 Sønderborg Vis placering på kort

FAKTA

Bygherre
Bygningsstyrelsen, Forskerpark Syd A/S, Fonden Sønderborg Koncertsal og Sønderborg Kommune
Arkitekt
3xN A/S
Landskabsarkitekt
Schønherr Landskab
Ingeniør
Strunge & Hartvigsen A/S og Buro Happold
Øvrige
Akustik: Arup Acoustics; Byggeledelse: Sloth Møller A/S og Søren Jensen A/S
I brug
2007

På havnen i Sønderborg er opført et bygningskompleks, der huser Syddansk Universitet, Forskerpark Syd og Sønderjyllands Symfoniorkester.

Byggeriet er ca. 28.000 m² og indeholder undervisningslokaler, forskerkontorer og laboratorier til universitet og forskerpark. Sønderjyllands Symfoniorkester har hjemstedslokaler og optimale akustiske forhold i koncertsalen, der primært er designet til symfonisk musik, men er fleksibel, så der er plads til andre musikgenrer.

Visionen er at skabe et unikt miljø for forskning, udvikling, uddannelse og kultur. Et miljø, hvor den fysiske indretning og omgivelserne opmuntrer til møder mellem stedets forskellige brugere. Huset byder på en café med udsigt over Als Sund og i omgivelserne omkring byggeriet er der skabt et nyt offentligt byrum med grønne områder og en spændende havnefront.

Udover Bygningsstyrelsen har Forskerpark Syd A/S, Fonden Sønderborg Koncertsal og Sønderborg Kommune været bygherrer på projektet.

Video om projektet

Se også