IKT-bekendtgørelsen

De krav, der udgør hovedelementet i Det Digitale Byggeri, defineres og reguleres gennem Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, nr. 118 af 06-02-2013 og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri, nr. 119 af 07-02-2013 og deres tilhørende vejledninger. Bekendtgørelserne er også kendt under synonymet ”IKT-bekendtgørelserne”. Det fremgår af bekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger, hvem der er omfattet af kravene.

De digitale bygherrekrav omfatter en række krav, fordelt indenfor følgende områder:

  • IKT-koordinering
  • Håndtering af digitale byggeobjekter
  • Digital kommunikation og projektweb
  • Anvendelse af digitale, objektbaserede bygningsmodeller i forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse
  • Digitalt udbud og tilbud, herunder udbud med mængder
  • Digital leverance ved byggeriets aflevering
  • Digital mangelinformation.

Virksomheder, som ønsker at byde på statslige, kommunale, regionale eller almene byggeopgaver over visse beløbsgrænser, skal leve op til disse krav.

Effektiv kommunikation

Anvendelsen af projektweb, digitale bygningsmodeller og digital kommunikation generelt er med til at effektivisere, systematisere og dokumentere den digitale projektinformation, der løbende udarbejdes og udveksles mellem parterne i et byggeprojekt.

Byggeriets parter som bygherre, entreprenører, rådgivere, brugere/lejere, leverandører og håndværkere kan i projektweb få nem og hurtig adgang til byggeriets nyeste informationer, som byggeriets kontrakter og tidsplaner, beskrivelser, tegninger, produktdatablade og e-mails gennem alle byggeriets faser som prækvalifikation, udbud, projektering og aflevering. Projektweb gør det også muligt at hente nyeste tegninger på byggepladsen til brug for håndværkere.

Digitale bygningsmodeller

Digitale bygningsmodeller og visualiseringer i projektkonkurrencer etablerer et bedre beslutningsgrundlag for bygherren, der er med til at sikre den bedst mulige formidling af forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold. Med objektbaserede bygningsmodeller får bedømmelsesudvalget ydermere bedre mulighed for at danne sig et rumligt overblik over projektet, vurdere om det præsenterede projekt overordnet lever op til bygherrens krav til f.eks. arealbehov, volumener, højdegrænseplaner m.v., samt udføre uafhængige visualiseringer og simuleringer af projektet og dets omgivelser.

Bygningsstyrelsen stiller krav om anvendelse af objektbaserede 3D-bygningsmodeller i konkurrencer, og modellen skal udveksles i formatet IFC.

Under projektering og udførelse kan der med den digitale bygningsmodel drages nytte af mulighederne for design- og udførelsesoptimering samt kvalitetssikring af det samlede projektmateriale, som bygningsmodellerne giver gennem hele projektforløbet. I sidste ende sikres det, at de digitale projektinformationer, der udarbejdes gennem byggeprocessen, struktureres med henblik på anvendelse som dokumentation for byggesagen og som et direkte grundlag for den fremadrettede bygningsforvaltning.

A3-format

Det anbefales, at tegningssættet opbygges således, at alle produktionstegninger kan udskrives læsbart i A3-format eller mindre med målestoksfigur i korrekt målestok. Fordelen ved dette er, at A3-tegninger kan printes, scannes, faxes og lamineres til brug på byggepladsen. Det gør det daglige arbejde mere smidigt og effektivt.

Tegninger, der ikke er produktionstegninger, er der ikke samme behov for i A3-format, og man kan derfor stadig med fordel arbejde med store tegningsformater under projekteringen.