For at reducere energiforbruget fra statslige institutioner arbejder Bygningsstyrelsen på at optimere statens kontorarealer. Det gøres fx ved at etablere kontorknudepunkter, hvor flere institutioner samles i samme bygning. Ofte flytter institutionerne fra lejemål med højt energiforbrug til moderne areal- og energieffektive lokaler.
Kravene til og rammerne for Bygningsstyrelsens energibesparende indsats er forankret i Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Heri er styrelsens overordnede energisparekrav fastsat, ligesom rammerne for energistanden af de ejendomme, Bygningsstyrelsen køber og lejer, bliver fastsat her. Implementeringen af disse krav er udmøntet i Transportministeriets energieffektiviseringsplan, hvor både målopfyldelse og de aktuelle initiativer frem mod 2030 kan følges.
Som statens bygherre og en af Danmarks største offentlige bygherrer anser Bygningsstyrelsen det som en vigtig opgave at bidrage til udviklingen af byggeriet i Danmark, blandt andet ved at indgå strategiske partnerskaber, udvikle nye samarbejdsmodeller, have fokus på risikostyring - og afprøve metoder til at gøre byggeriet mere bæredygtigt i udvalgte fyrtårnsprojekter
Opgørelse af CO2-udledning fra byggeri og anlæg har stor politisk bevågenhed. Bygningsstyrelsen har i samarbejde med relevante institutioner under Transportministeriet arbejdet på projektet ”Fælles metode til opgørelse af CO2-udledninger for Transportministeriets områder”. Dette projekt har til formål at synliggøre ministerområdets arbejde med CO2-reduktioner. På længere sigt er formålet at få oparbejdet en viden om CO2-udledninger, som kan være med til at understøtte og oplyse beslutninger truffet på ministerområdet.
Statens Facility Management (SFM) blev politisk besluttet i 2017. Løsningen betyder, at en stor del af statens serviceopgaver (FM) samles hos Bygningsstyrelsen. Løsningen sættes i drift tre bølger på baggrund af tre forskellige EU-udbud. Bølge 1 blev sat i drift den 1. oktober 2019. Bølge 2 blev sat i drift den 1. maj 2022. Udrulningen af den tredje og sidste bølge blev sat i udbud i november 2022 og forventes sat i drift i 2024.
Bygningsstyrelsen er som bygherre og arbejdsgiver ansvarlig for at sikre et godt arbejdsmiljø, ikke kun for de medarbejdere, der er ansat i styrelsen, men også for dem, der arbejder på Bygningsstyrelsens byggepladser.
Med et systematisk og forebyggende vedligehold, bliver vinduerne malet, når de trænger, hvorved deres levetid forlænges markant. Det er et simpelt og grundlæggende mantra i Bygningsstyrelsens tilgang til vedligehold. Derimod vil et akut og genoprettende vedligehold indebære en hyppigere udskiftning af bygningsdele og materialer og vil derved medføre et højere CO2-udslip. Derfor arbejder Bygningsstyrelsen med vedligehold ved at tænke fremad.